Brevkassesvar
Emne: mors død
Spørgsmål indsendt
30. januar 2016
Hej....
Jeg er netop "ramlet" ind i en depression.
Min mor døde desværre i december måned 2015 efter 2 års hård kamp mod kræft.
Jeg har i forevejen et meget skrøbeligt sind og min mors sygdomsforløb og efterfølgende død er helt klart årsagen til jeg har fået en depression.
Jeg får i forevejen piller for både min OCD og kommende depressioner, men har nu fået nogle nye piller da de andre ikke havde effekt på mig mere.
Jeg er førtidspensionist og har lavet alt muligt herhjemme (rengøring, opvask, tøjvask osv).
Mit problem er nu at jeg INGENTING kan. Ikke fordi jeg ikke vil, men begynder jeg på den mindste ting bliver jeg træt i hovedet, træt i kroppen, stresset og begynder at ryste indvendigt. Eneste løsning: at lægge på sofaen. Dette piner mig selvfølgelig rigtig meget. Jeg har pr. Dags dato taget de nye piller 1 1/2 uge og i flg. Min læge og steder jeg har læst på nettet virker de slet ikke optimalt endnu. Derudover er der flere der har sagt til mig at jeg skal passe på mig selv, give pillerne tid til at virke og give mig selv lov til ikke at lave ret meget.
Men det er meget svært for mig.
Min mand er nærmest rasende på mig fordi jeg bekymre mig for meget og fordi jeg ikke vil give mig selv ro. Han har flere gange sagt til mig at selv den stærkeste person ville bukke under for alt det jeg har været igennen med min mor de sidste 2 år. Han siger at jeg er nød til at accepterer at jeg ikke kan noget lige nu og behøver ro. Min sjæl har været ude for en kæmpe psykisk udfordring.
Men min tålmodighed er ligmed 0.
Er det korrekt hvad min mand og læge siger? Jeg skal vente til pillerne virker optimalt og ellers accepterer at jeg ikke orker noget nu og måske 1 måned frem?
Jeg er naturligvis ubeskrivelig ked over min mors død. Min mor betød ALT for mig og min verden knustes da hun blev syg og efterfølgende døde. Det er ligesom om jeg har mistet meget af mig selv.
Håber at kunne få svar på alt jeg har spurgt om.
Vh
Rosted
Svar fra DepNet
Svaret blev lagt på DepNet
10. februar 2016
Tak for dit brev.
Allerførst vil jeg gerne udtrykke min respekt for, at du på dette tidspunkt - så kort efter din mors død - er i stand til at formulere dine følelser på denne måde.
Det lyder til, at du har været aktiv i dit voksenliv, på alle de måder, du har formået, - også på trods af OCD.
Jeg kan bekræfte det, din mand og din læge siger, - ud fra egen længere psykologpraksis : Du skal NU bruge den nødvendige tid på at lade medicinen virke, - og i øvrigt lade din sorg få en naturlig tidsmæssig plads. Du fortæller, hvad din mor har betydet for dig, - og med den nære relation, er nogle måneder jo ikke at regne for noget. Jeg citerer dine egne ord : "Min sjæl har været ude for en kæmpeudfordring". Ja, og det skal du respektere.
Tænk på de mange glade stunder, du har haft med din mor - minder du har med dig hele livet.
Dit forløb lyder for mig som en ganske naturlig sorg- og helingsproces.
Har du en hobby/interesse, hvor du kan være aktiv på en "ikke krævende" måde? Det kunne give plads til at være igang uden hele tiden at føle, at du skulle handle målrettet.
Føler du en dag, at det hele bliver for overvældende, er du altid velkommen til at ringe til vor forening, Depressionslinien, telefon 33124774.
Mange hilsener
Lene (cand.psych.aut.)