Brevkassesvar

Kære alle.

Jeg håber at finde nogle gode råd, som jeg kan tage med mig - da jeg pt. står i en situation, som gør at mine skuldre føles MEGET tunge.

Jeg fik for omkring 2 år siden konstateret, at jeg havde en svær depression. Det har været meget op og ned, men aldrig helt godt. Dog skal det nævnes, at jeg de sidste par uger, har oplevet en markant fremgang.

Eller... det var lige indtil min kæreste blev kontaktet af en læge, der ville have ham undersøgt, da hans cortisol-niveau (stress-hormon) var alarmerende højt. Det viste sig (heldigvist), at der ikke var noget fysisk galt.

Men dette resulterede så bare i, at det måtte være noget psykisk. Han fik at vide, at han måtte være emotionelt stresset. Jeg fik ondt i maven med det samme han fortalte det, fordi han tidligere havde bebrejdet mig og mit sygdomsforløb, når der var ting i forholdet eller hans liv, som ikke kørte på skinner.

Jeg ved godt at det har været RIGTIG RIGTIG hårdt for ham også - men nu bebrejder han mig - og mit sygdomsforløb, at han nu er syg af stress. Lige siden han fik den besked, skal der næsten ingenting til at hans bliver meget vred, råber af mig - og ofte går han. Dette sker, når jeg har det skidt eller bliver ked af det.

Det føles som om at han ikke kan holde til min sygdom længere, og det gør rigtig ondt at få af vide - og føle, at min kæreste bliver syg af at være sammen med mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre - for jeg kan mærke at jeg har fået det dårligere siden han direkte fortalte mig, at han var overbevist om at det KUN kunne være det, som gjorde ham stresset (på trods af han har rigtig travlt med studie, job, eget firma, træning osv).

Er det bedst efterhånden at gå fra ham - for at beskytte ham (og måske endda mig)? Jeg er ikke i tvivl om at han har betydet mig for at jeg er kommet så langt, som jeg er den dag idag - og indtil hans 'diagnose' har han håndteret min sygdom godt. Men nu føler jeg, at jeg ikke længere må være syg, og jeg føler at jeg gør ALT hvad jeg kan for at undgå at blive ked af det.. Føler ikke jeg kan fortælle ham, når jeg har det skidt, af frygt for at han bliver sur på mig.

Jeg har snakket med ham, om han måske skulle snakke med psykolog, så han kunne få sat ord på sine oplevelser, som kæreste til en depressionsramt - fordi jeg ved, at uanset hvad - så gør vi hinanden mere syge, som tingene er nu.

Det er svært - når man elsker ham, og gerne vil passe på ham. Men jeg ved efterhånden ikke om jeg bedst kan passe på ham, ved at gå fra ham?