Pårørende

Spørgsmål: Depression
Hvordan rammes pårørende? Er en depression arveligt? Hvordan? Hvor mange grupper er der i Danmark til pårørende der har en i familien med depression? Hilsen Camilla

Svar: Kære Camilla
Tak for din henvendelse og for de gode spørgsmål. Ja, hvordan rammes en pårørende til et menneske med depression? Det kan på mange måder, men det er også meget forskelligt. Helt overvejende er problemerne med fuldt at forstå, hvad der sker med den depressionsramte, samt følelsen af magtesløshed dog ret gennemgående.

Det kan være meget hårdt at være pårørende og se, at et menneske, som man holder af, lider og i visse tilfælde i perioder ændrer personlighed. Og ja, anlæg for depression kan være arveligt, på samme måde som andre sygdomme. Således er det i hvert fald forklaret i forskningen. I DepressionsForeningen - som så vidt jeg ved, er de eneste, der har etableret grupper alene for depressionsramte og for deres pårørende - har vi desværre kun een pårørende gruppe på nuværende tidspunkt.

Vi har dog planer om at etablere flere i løbet af 2004 og 2005. Og du skal altid være velkommen til at henvende dig til DepressionsForeningen for yderligere information.

Med venlig hilsen
Kasper Tingkær, Projektleder

DepressionsForeningen Vendersgade 22, st. 1363 København K. Tlf. 33124727 Fax. 33125078 E-mail. depression@depressionsforeningen.dk www.depressionsforeningen.dk


Spørgsmål: At være pårørende
Min kæresete fik en depression for godt 1 år siden. Hun er sygemeldt og i medicinsk og psykologisk behandling. Så langt så godt... Mit spørgsmål handler om os og om mig. Hvordan bevarer man et forhold? Hvordan overlever vi og jeg det her? For det går jo ikke lige over på en uge som en omgang influenza. Jeg er ved godt og grundigt at brænde sammen oven i hovedet og indeni. Jeg tror, jeg føler mig meget ansvarlig for at få tingene til at hænge sammen. Vi forsøger at snakke om det, og min kæreste laver så meget hun kan. Samtidig er jeg enormt nervøs for at bede om for meget af hende. Har du/I nogen gode råd og erfaringer? TAK!

Vh., Grisling

Svar: Kære Grisling.
Det er godt I taler om, hvordan I kan få tingene til at hænge sammen - tavshed og undvigelse gør kun det hele værre. Når man er i depressionsbehandling, er det selvfølgelig meget betydningsfuldt, at man føler, at ens pårørende bakker op - lytter til een - altså i det hele taget støtter og forstår, så langt som det nu er muligt. Det betyder imidlertid ikke, at man som pårørende kan eller skal påtage sig ansvaret for, at den anden bliver rask.

Det kan vedkommende kun selv gøre - ved at følge sin behandling og arbejde med det materiale og de problemer, der hen ad vejen dukker op. Det kan være en svær balance at finde som pårørende: hvor meget skal jeg skubbe på, for at hun selv gør tingene, hvor meget skal jeg selv gøre? Det er umuligt her at beskrive dette i detaljer, fordi jeg ikke kender din kærestes situation, men generelt skal man altid være varsom med at gøre den anden hjælpeløs og passiv ved at løse opgaver selv, hvis hun kan. De fleste psykologer vil arbejde med at optrappe og øge aktiviteterne hos den depressive i starten af behandlingen, og derefter støtte i at holde et aktivitetsniveau, hvor klienten både kan mærke glæde og mestring, når tingene udføres.

Hvis din kæreste er indstillet på det, synes jeg, du skulle bede om at komme med til en samtale hos hendes behandler for at høre, hvordan du bedst kan støtte hende på det sted, hvor hun nu er i behandlingsforløbet. Hvis du føler, at du er ved at brænde sammen oven i hovedet, som du skriver, kunne du sikkert også selv have brug for at få vendt alle de tanker i en samtale.

Med venlig hilsen
Lennart Holm klinikchef, cand.psych.