Min historie

Så mange omkring mig, men dog helt alene...

Skrevet af Bareked

For ca 3 måneder siden blev jeg sygemeldt pga en depression....
Jeg kunne ikke tænke klart mere... var hele tiden ked af det.... råbte efter mand og børn... tænkte på at det er sååå nemt bare at køre ligeud når man møder en lastbil i et sving...
Jeg er på piller (nr. 2 af slagsen... får noget så jeg kan sove og går til psytkiater.....
Der er mange af dem der ved hvordan (eller tror de ved hvordan) jeg har det, der siger... " Jamen har du brug for det så kom og snak med mig.... jeg er der for dig" Mit problem er bare "HVAD SKAL JEG SNAKKE MED DEM OM?????" Møder jeg en af mine venner når jeg er ude at handle, ved jeg ikke hvad jeg skal finde på at sige... jeg har det bedst når jeg er alene og bare kan tænke...... tilmed er jeg begyndt at drikke lidt alkohol hver dag for at få de dumme tanker væk.... tanker som "jeg duer ikke, jeg er en dårlig kone og mor"osv... jeg synes ikke pillerne virker...... skal til psykiater imorgen for tredie gang...... Jeg vil SÅ gerne være glad igen.... Havde jeg haft et brækket ben eller lign. kunne folk SE at der er noget.... men ingen kan kigge ind i mig og se hvor ked af det jeg er.... Når jeg kører alene bil, lukker jeg nogen gange øjnene og tæller hurtigt til ti for så at åbne øjnene og se hvor jeg er..... (og nej jeg gør det ikke når der er trafik) det giver et kick at jeg ved, at jeg kunne være kørt i et træ......
FÅR JEG DET NOGENSINDE BEDRE??? Min mand er ved at være træt af min situation, fordi han ikke kan sætte sig ind i det... han siger "så tag dig sammen og bliv dig selv igen" ÅÅÅÅÅHH Hvor ville jeg gerne det