At skære sit øre af!
Skrevet af
VanGogh
Du kan nævne en hvilken som helst dag. Dato efter eget ønske, hvad sige du så? Kom nu, nævn en dato...! Okay. Tak. Det var en dato, så beskriv dagen for mig som du ser den, lugter den, sanser den! Bvadr! Jeg knækker mig, brækker mig i lårfede stråler. STOP! Det er det jeg vil sige til dig - det jeg vil melde ud, med alle mine velbevarede sanser i behold - de få det tæller! For jeg kan ikke lugte, ikke høre, ikke se. Det er sandt. Lad være. For guds skyld. Det er spildt krudt.
Duften af boller sælger huse...Måske...i eens verden - ikke min. Græsset er ikke grønt end ike hos naboen kan nuancen anes. Jeg er hul. ganske tom. Og hvor er der dog bare så forpulet god plads til smerte. Den bider og brænder i alt hvad der er tilbage. Intet er lyst og florlet. Alt er mørkt som tjære og tungt, åh så tungt. Det skriger som døende katte. Dette og den. Møret og skyggen og det intet som jeg ikke magter at holde rede på eller stoppe, slutte, sige farvel til. Hvis jeg siger farvel og giver slip på "intet", hvad har jeg så?
Livet er dette og jeg bærer det af nød...hvert åndedrag gør ondt. Smerter som sporer der borer sig dyberer ind i kødet på mig. Jeg vil give slip, jeg vil det. Det eneste jeg ikke kender. Det jeg ængstes ved: Se mig hør mig lugt mig.....brug de sanser der er jeres. Tag mine, de jeg ikke længere har. Red mig. Frtæl mig uden ord at jeg er her, stadig og at det er godt. Godt! Livet! I live! Skønt. I skønner det, Skønner mig. Livet. Det er godt. Jeg skal ikke skærer øret af for bedre at kunne høre. Ike stikke øjne ud for at kunne se. Ikke tage mit liv for at kunne leve. Det kan ikke gøres, sige de, siger I. Jeg er taknemmelig nu. Jeg ser jer, hører jer...lugter og dufter jer...og mig. Her er jeg tilbage, eller noget af mig er her, fremme i lyset for at se og bliver set og er ikke kun bange. Tak.
Sådan er og var og bliver det........så er den ikke længere...eller?
HGJ