Psykisk vampyr, nej tak !
Skrevet af
storefisk
Ser jeg tilbage på mit liv véd jeg at den er god nok med denne dårligdom, jeg har jævnligt gennem mi t liv været trængt psykisk og brudt sammen nu og da, dog er jeg altid kommet ovenpå igen og nu i en senere alder lært at leve med min "sygdom". Det sidste således ved at kvitte tobak og alkohol, helt.
Tag fx. i dag, hvor jeg ikke gad gå på arbejdet og fik frygtelige samvittigheds qualer derved. Jeg har dagbogen, men jeg fik det værre og værre. Det havde heller ikke noget med min medicin at gøre, da jeg tager meget lidt efterhånden. Jeg bor alene og må søge ud, hvis jeg vil have det bedre med mig selv. Jeg havde det rædselsfuldt, da jeg gik i svømmehallen, men fik taget mig sammen til en lang svømmetur for mit velbefindendes skyld. Det er jo mandag, gråt og koldt og jeg har samvittighedsnag over at have "pjækket" fra arbejde. Bagefter gik jeg så hjemad og fik det ret så meget bedre. Men her alene igen, efter at have spist, drukket te og spist en pose lakridser begynder tomheden lidt igen og jeg må finde på et modtræk.