sikke et liv jeg har haft! kan det kun gå fremad!
Skrevet af
tinamusen
Jeg vil her fortælle lidt om min egen depression, jwg har altid været syg, men opdagede det først som 21 år, jeg havde altid ondt i maven da jeg var lille / yngre og var også hjemme en lang periode fordi det simpelthen gjorde så ondt at jeg måtte indlægges. men uden held.
Det hele begyndte da jeg blev født jeg blev født af en 20 årig mor og havde min far der også, men det holdt ikke længe, min mor gik fra min far da jeg var halvandet år. OG jeg blev alene med min far, indtil jeg blev 5 trivedes jeg vist fint, men så flyttede min stedmor ind og det ændrede det hele. Jeg blev meget indelukket og glemte alt omkring mig undtagen min mor. hende elskede jeg overalt på jorden ( ja det gør jeg stadigvæk ) ja og selvfølgelig også min far som i en periode på 4 år seksuelt misbrugte mig fra jeg var 4-8 år, Jeg føle mig meget alene og da vi så stod for at skulle flytte til en anden by væltede hele min verden. jeg fik en klasse der grinede af mig hele tiden og en skole hvor alle var imod mig, regulær mobning. det tog hårdt på mig og jeg havde allerede mit første selvmordsforsøg med at skære som 7 årig. jeg fortalte det aldrig til nogen, men jeg har prøvet det mange gange siden. jeg var flov over at jeg ikke kunne finde ud af at leve, og det med at jeg blev mobbet gjorde det bare meget værre. Jeg tror det allerede dengang gik galt jeg skulle have været behandlet noget tidligere men det kom altså først som 21 årig.
Jeg har hele mit liv været overvægtig og er altid blevet holdt udenfor. Så da jeg skiftede skole igen i 6 klasse troede jeg på gud og på at det nok skulle gå. jeg havde nemlig tabt mig 35 kg. på julemærkehjem, og vejede 55 kg da jeg flyttede fra min far til min mor. men lige lidt hjalp det, jeg blev mobbet lige meget, og mine tanker gik meget på at komme væk fra skolen, jeg fik da også tit overtalt min mor til at holde mig hjemme, fordi jeg havde ondt i maven, og det var ikke bare noget jeg sagde det havde jeg. det var selvfølgelig psykisk det var galt men selvom jeg gik til skolepsykolog, og senere almindelig psykolog var det først meget senere det blev opdaget.
Jeg gik ud af 9. klasse og begyndte i 10. klasse på en anden skole, og troede på bedring, men nej, de mobbede mig ud af skolen.
Jeg begyndte på teknisk skole, men gik sammen med nogle meget ældre folk end mig, men jeg gennemførte 1. skoleperiode til grafiker. og derefter begyndte jeg på FUU hvor jeg for første gang i mit liv trivedes, jeg var på en skole for udviklingshæmmede børn, det var en dejlig tid, men det sluttede jo også, men jeg er meget glad for at have prøvet det, så jeg kan se at noget godt kan lykkes for mig. jeg fik min første kæreste da jeg var 18, han var nogle år ældre end mig, og var en pinsel for mig, han drak og slog og voldtog mig gang på gang. ham stoppede jeg med efter 1/2 år.
Så gik jeg på forskellige skoler, og prøvede mig lidt frem. Jeg gik bl.a. på VUC hvilket jeg var meget glad for. Der tog jeg mine folkeskoleprøver om igen og kom igennem med næsten 11 i gennemsnit. Jeg begyndte på handelsskole, men sluttede også kort efter der. Jeg gik hjemme i et par år hvor jeg gik på amtsskolen og dalgas skolen inde i århus. som 24 årig blev jeg tilkendt førtidspension, pga depressioner og angst. Jeg har været indlagt på psykistrisk afdeling 50 gange og på somatisk omkring 150 gange ( pga. piller )
Hvordan er det så at leve med en depression, det er svært. jeg har forsøgt at tage livet af mig selv ca 150 gange siden med piller eller ved at skære mig siden jeg blev rigtig syg som 21 årig. Jeg har også mange gange været ved at hoppe ud foran tog og biler/busser, dette ikke for at afskrække nogen, men det er sådan jeg har det og har haft det.
jeg bor nu på en psykiatrisk døgninstitution, og er meget glad for det, jeg kan holde mig ude af systemet, ved ikke at være indlagt hele tiden og prøve at blive i det der er svært. Det er forfærdeligt, hvilket man også kan læse af mine digte, det er skide svært at forholde sig til ikke at skulle på psykiatrisk hele tiden og ikke være indlagt på somatisk afdeling hele tiden.
Jeg har kun været indlagt 1 gang siden juli, og det var i 11 timer på psykiatrisk, har været indlagt 1 gange siden juli på somatisk, ret godt gået. Har haft mange selvmordsforsøg derhjemme, og har da også været på skadestuen, men det er jo kun for at blive syet eller stripset
skrevet den 27-10-2007
Tinamusen