Den værste dag i mit liv
Skrevet af
susabri
Glemmer aldrig fredag den 26. Oktober 2007 kl. 8.30 om morgnen. Jeg var taget på arbejde kl. 5 om morgenen, der var lidt musik på Nannas værelse som er på 1.sal. Men hun plejede at have lidt musik når hun sover, så der var ikke noget mærkeligt i det. Men da jeg gik op til bilen, kikkede jeg hen på hendes vindue og lagde jeg godt nok mærke til at hun havde glemt at slukke lyst på værelset, men tænkte at hun nok var faldet i søvn inden hun fik det slukket. Jeg kørte på arbejde og var i godt humør for jeg skulle have besøg af min kæreste senere på dagen. Jeg blev hurtigt færdig med mit arbejde og kørte i svømmehallen den morgen inden jeg kørte hjem, mens jeg lå der kom jeg til at spekulere over at jeg ikke havde nået at få lagt refleksvesten til min anden datter, så jeg var ret bekymret for om hun måske blev kørt ned... Jeg tog mig rigtig god tid i svømmehallen, og forkælede mig selv og gik en tur i sauna. Her mødte jeg 4 søde ældre damer, vi sad og snakkede lidt, de syntes at det var hyggeligt at få lidt selskab i saunaen.
Hjemme tændte jeg for computeren, Nanna plejede først at vågne kl. 10, så jeg havde lidt tid for mig selv. Men jeg kunne ikke finde min radio, rendte rundt i huset for at finde den. Nå, men så måtte Nanna jo have lånt den, så jeg måtte op for at se om den var der.
Op af trappen…
Det første jeg får øje på er NANNA..
Et splitsekund… og jeg vidste det.
Hun er DØD.
Hun er DØD.
Ingen tvivl…
Har været død i mange timer…
Har kvalt sig i et sippetorv.
Jeg skriger,
Tager hende i armen, for det følte jeg at jeg skulle, men jeg vidste jo at hun var død.
Råber snakker skriger
Løber ned til telefonen.
Ringer 112... Der er omstilling… det føles som lang tid.
Skriger bare at min datter her begået selvmord og hun er død og min adresse. Siger at hun ER død. Kan ikke huske hvad vedkommende siger. Men jeg bliver i telefonen, ved ikke hvor mange minutter der går. Heldigvis prøver vedkommende ikke at sige til mig at hun måske lever. Kan nok høre på mig at det er alvorligt…
Høre udrykning i baggrunden, langt væk…
Pludselig dutter det i telefonen, forbindelsen til 112 er væk, jeg bliver helt ude at den, går rundt og skriger, ved at jeg ikke skal gå ovenpå.
Prøver at ringe til min mor…Råber i telefonen at Nanna har begået selvmord, siger det mange gange… opdager at jeg har ringet forkert nummer.
Prøver at ringe op igen…Råber det bare i telefonen til min mor. At Nanna her begået selvmord… lægger på. Ambulancen kommer, jeg peger bare ovenpå. De skynder sig derop. Der kommer hurtigt en ned og beder mig om at sætte mig ned. Siger til mig at det er rigtig, hun er død. Det vidste jeg jo godt. Han taler beroligende til mig…
De siger en masse mærkelige ting, tror at Nanna bor alene i huset, men hun er jo bare 16 år, så tror de at hun lever ovenpå. Men det var jo bare hendes værelse, hun boede i hele huset. Bliver forvirret over at skulle forklare alt dette.
Min mor ringer igen, spørger om hun er død. Jeg siger bare, Ja, hun er død, og lægger røret på, kan ikke snakke.
Politi, læge osv kommer. Mor og hendes mand kommer. Hendes mand køre ud for at hente min anden datter og fortælle hende hvad der er sket.
Politiet kommer ned med et digt Nanna har skrevet, men hun har skrevet det dagen før om eftermiddagen. Der er ellers ikke noget afskedsbrev.
Skal snakke lidt med politiet, som skal have nogle oplysninger om Nanna.
Vi bliver bedt om at gå in på værelset.
Nanna skal ud i ambulancen. Ved det har været forfærdeligt for dem. Hun havde været død i 8 timer.
Prøver at få fat i min kæreste..ringet flere gange. Sender en sms til ham, skriver til ham, om han vil ringe for der er sket noget forfærdeligt. Da han læser beskeden ved han med det samme hvad der er sket. Han prøver flere gange at ringe. Men der er optaget, for jeg er ved at ringe til min far.
Min mors mand kommer hjem med min anden datter. Politiet er der stille spørgsmål om Nannas tilstand.
Min mors mand har fået fat i mine søskende, den ene er på vej.
Vores familielæge kommer for at se om jeg har brug for noget beroligende. Men det føler jeg ikke jeg har. Vil ikke have dulmet følelserne, ved jo at de er er naturlige, og de kan jo ikke fjernes. Han tilbyder at ringe tilbage. Tager sig tid til at snakke med mig.
Min kæreste ringer. Han får fri fra arbejdet og tager af sted med det samme, men arbejder langt væk. Så der går flere timer inden han kan være der.
Jeg ringer til Nannas psykolog og fortæller at hun er død.
Alt er kaos.
Min kæreste ringer en gang i mellem.
Mors telefon ringer og hun begynder at fortælle hvad der er sket jeg kan slet ikke holde ud at høre på det. Beder hende om at gå ud mens hun taler i telefonen.
Jeg skriver en mail til Nannas sagsbehandler. Fortæller at det er for sent at hun er død nu.
Min fars kone kommer. Hilser på min mor og hendes mand, hun har ikke mødt dem før.
Vi snakker om hvad der er sket.
Min fars kone begynder at snakke om at hendes søn har influenza og at det er hans fødselsdag. Jeg kan ikke holde ud at høre på det, det virker som så meningsløse ting. NANNA ER JO DØD.
Går på borderlineforeningens forum. Skriver to korte indlæg for at fortælle at Nanna er død. De må bare vide det…
Nannas telefon bliver hentet. Vi må vide hvad der er sket.
Hun har slettet de fleste smser. Men kan se at hun har været lidt uvenner med at par drenge. Kan se ud af det at hun ikke har svaret nogle siden halv 1, så hun har nok allerede været død der… Jeg skriver til dem og fortæller hvad der er sket. Den ene fortæller at Nanna havde skrevet til ham at hun havde taget nogle piller og spurgt om det var farligt. Men hans telefon var løbet tør for strøm, så der går lidt tid inden han svare hende, men hun svare aldrig tilbage, han havde skrevet flere smser til hende i løbet af natten, han havde også haft ringet til hende. (Har skrevet meget med ham båden den dag og senere, så han ikke skulle få skyldfølelse og så den skyldfølelse han havde forsvandt).
Men vi får i hvert fald en forklaring på hvordan hun kunne komme til at kvæle sig med sippetorvet, hun har simpelthen været så sløv pga. pillerne at da hun forsøgte at kvæle sig selv, så er hun hurtigt blevet bevidstløs og hun lå på en måde så hun blev kvalt da hun er blevet bevidstløs.
Det giver lidt ro at finde ud af hvad der er sket deroppe på værelse.
Vi spiser noget mad som min mors mand henter. Selv om vi ikke har lyst til at spise gør vi det alle sammen alligevel.
Min kæreste kommer, det giver mig mere ro. Han er god til at snakke med mig.
Vi køre ned for at se Nanna jeg frygter det, for jeg ved at hun ikke er pæn, spekulere meget på det.
Vi må vente lang tid ved sygehuset inden de er klar. Føles som en halv time, men stedsøster og hendes mand kommer også. Jeg føler bare at vi er alt for mange mennesker. Vi kommer ind på en stue, hvor vi bliver forberedt på det som jeg godt vidste, at hun ikke ville være pæn at se på, pga. måden hun døde på.
Vi går hen til stedet hvor hun ligger. Jeg beder om at få lov til at gå derind uden andre først. En sygeplejerske følger mig derind. Holder mig i hånden.
Går hen og snakker lidt med Nanna. Aer hendes kolde hud lidt. Hun ligner ikke sig selv. Kun næsetippen. Jeg har hendes bamse med. Som vi lægger ved hende. Jeg nusser hendes ben og fødder lidt. Kan mærke at det er Nannas fødder, har jo nusset dem så tit. Med de der kolde.
Familien kommer ind og tager afsked med hende. Vi bruger noget tid derinde. Tager afsked. Ved at vi ikke kommer til at se hende igen.
NANNA, JEG VILLE GØRE ALT FOR AT HAVE DIG HER VED MIG IGEN