den nøgne sandhed
Skrevet af
søldsted18
det hele startede for mange rigtig mangé år siden. jeg gik i 7. klasse og var i bund og grund en glad pige. Så begyndte min verden at kolidere jeg mistede overblikket og begyndte at skære i mig selv. det blev oftere og min tilstand blev gradvist være. i 10. klasse på efterskole kolidere det og jeg forsøger at tage mit liv med panodiler. jeg tog pillerne om aftenen og blev langsomt mere og mere syg men indrømmede det først om morgenen eller rettere efter middagen. jeg kom ud på skadestuen i haderslev og blev indlagt omkring klokken 18 men blev flyttet på børneafdeling i sønderborg da jeg kun var 15 år og 11 måneder og du skal være 16 for at undgå det.
dagenen gik langsomt og alle stillede spørgsmål til mig som hvorfor og du mente det da ik seriøst vel. det gjorde ondt at snakke om det. da jeg kom tilbage på efterskolen valgte jeg at være ærlig det gav bagslag for alle troede det var fordi jeg hungrede efteropmærksomhed.
jeg fik en støtte person og det var godt samtidig oprettede jeg tæt kontakt med en nær ven som hjalp mig igennem eferskoleperioden.
jeg startede på HF på vuc og der mødte jeg mange søde mennesker men havde dte stadig meget dårligt. jeg klarede mig igennem det første halve år men så kom der en masse kæreste kvaler og i ´slutningen afmarts finder jeg ud af at jeg er gravid med den fyr jeg lige var gået fra en uge inden og som oveni købet var præstesøn. jeg fik en abort midt i eksamensperioden og det slog hård.
jeg fik en ny kæreste som gav mig tryghed og kærlighed men vores forhold gik meget stærkt pludselig var vi forlovet og flyttet sammen.
jeg starter på pædagogseminariet men må droppe ud. jeg forsøger selvmord igen. det var dog med ibumetin som ikke er sådan skadeligt. men det tog hård på os begge og jeg ramte et stadie hvor jeg end ikke selv kunne opfylde de mest basale behov som bad, mad og sove. jeg flytter hjem til mine forældre i en periode og kommer mig godt.¨
midt i alt dette vivar begynder jeg at kysse med min x-kærestes storebror hver gang vi ses selvom vi ikke ville have hinanden det var mit frirum. dette fortsætter et halvt år frem.
jeg starter på eucsyd men jeg får ikke passet mine ting kommer på 40 ugers forløb og forsøger igen med panodiler jeg bliver indlagt i åbenrå og jeg var rigtig træt af det jeg ville bare hjem.¨umildtbart efter begynder jeg at få nogle underlige kramper og bliver testet for epilepsi men det havde jeg ikke. har stadig kramperne men de ved stadig ik hvad det er. en måned før vælger vi at indlede en fælles ven i vores sexsliv det var hård men også dejligt. dette ebber dog sstille ud og vores sexs liv går i stå for jeg er ikke lægere tryk hos min kæreste.
jeg begyndte at skrive med en ven om vi ikke sakl være bolle venner først siger han nej men 2 måneder senere i juni indleder jeg et seksuelt forhold til ham. min kæreste vidste det godt men det gjorde stadig ondt på ham. jeg så det ikke for første gang i lang tid følte jeg mig tryg hos en fyr. men jeg bev gravid og ved ikke hvem faderen er. i august slår jeg op med min kæreste og begynder forhold til min ven.
jeg er stadig sammen med ham og er ham tro men jeg er bange for at hvis det ikke holder går jeg psykisk ned.