... og mig ;)
Skrevet af
Meft
Jeg har spist antidepressiv medicin i ca. 15 år, det meste af tiden har jeg levet ok, gjort studiet færdigt og haft forskelligt arbejde. Havde en dog nedtur med 6 mdrs sygemelding i 99 i forbindelse med en fyring. I 2007 begyndte det at gå nedad og jeg henvendte mig for første gang på en psykiatrisk skadestue, hvor min diagnose blev ændret fra depressiv til bipolar (lidt i familie med maniodep). Har siden da været sygemeldt, og min sagsbehandler er nu begyndt at snakke om fleksjob.
Af medicin tager jeg efexor og seroquel. De fleste af dagene kan jeg få en hverdag til at fungere, men bortset fra det, er jeg ikke i stand til det, almindelig mennesker kan. Ansvar og forventninger - selv vedrørende helt må ting - får mig til at gå helt i stå.
Efter min tur på skadestuen i foråret 2007 ventede jeg 6 mdr på at komme til hos en psykiater. Efter 8 samtaler hos ham, mener han ikke, han kan hjælpe mig mere. Men han er så 'flink' at skrive i journalen, at det er mig, der har afbrudt samarbejdet. Jeg ryger endnu længere ned (eller ud ?) og tager afsted til skadestue igen. Herefter venter jeg 3,5 måneder på at komme til samtale i distrikspsykiatrien. Den første læge, jeg snakker med der, er i tvivl om min diagnose. Den næste læge kan jeg slet ikke kommunkere med. Så nu venter jeg (for 117. gang ...) på at snakke med en anden læge.