Fortsættelse
Skrevet af
gyla
- Efter at opholdet på Daghospitalet, gik det støt nedad bakke, og jeg fik tilkendt pension uden revalidering efter jeg var brudt helt sammen efter en arbejdsprøvning.
Foruden angsten som var og havde været en del af mig liv altid, kom der allerede som 18 årige et andet og altafgørende problem, som ødelagde hele min ungdom
barnløshed!! en gynækolog var så "venlig" at fortælle mig i en alder af 18 år, at jeg nok heller måtte se om jeg kunne blive gravid, hvis jeg ønskede mig børn.
De følgende 10 år blev et sandt helvede på jord, hvor jeg imidlertid var blevet gift, og påbegyndte behandling for barnløshed. Jeg har prøvet alt, og sluttede af med IVF.(reagensglasmetoden) i det offentlige regi, og sluttede min forgæves kamp for at blive mor på privathospital og endte uden barn og et banklån fattigere.
Efter dette var jeg ikke i stand til så meget som være i stue med andre kvinder og min socialangst tog yderligere til.
På et tidspunkt kunne jeg ikke holde ensomheden ud, og opsøgte en Daghøjskole for angsthæmmede, og gik der i 9 mdr. hvilke gav mig så meget selvtillid, at jeg blev i stand til at begynde på 10. klasse på VUC. På det tidspunkt havde jeg stået offentligt frem både på tv, ugeblad og i avis og jeg følte mig stærk som jeg aldrig havde prøvet før.
Jeg nød godt af en vis respekt omkring mig person, pga.åbenhed omkring angst og barnløshed.
Jeg fortsatte på 2 år på HF og kom endda i den lokale avis da jeg modtog eksamensbeviset med henholdsvis:
13 - 11 - 11 - 10 taller!! mine bedste fag var: Filisofi,religion,psykologi og dansk om min drøm var at blive dyrlæge eller præst - især det sidste.
Da jeg havde gået på hold sammen med mennesker der alle enten var på understøttelse, revalideringsydelse ell. lign. fik jeg den ide at jeg bestemt ikke vi være på pension og jeg vil kræve mit ret til at blive revalideret.
Jeg fik overbevidst kommunen om jeg havde krav på revalidering, men hvad jeg ikke vidste var at man ikke kan blive revalideret til en vidregående uddannelse.
Jeg blev tvunget ud i en løsning der hed lægesekretær!!
hvis der er noget jeg altid har afskyet totalt så er det tanken om kontorarbejde. Jeg gennemførte dog HG, men brød sammen flere gange. Utrolige søde og velvillige lærere sørgede for,jeg fik merit i nogle fag,og ville endda bekræftige at det synd og spild af tid, at jeg gik der. Jeg fik lov at prøve at være lærer i dansk, selvom jeg slet ikke normalt deltog i dansk pga. merit.
Da HG var genneført gik det hele meget hurtigt ned at bakke igen og jeg blev angst som aldrig før. Men nu var kommunnen indstillet på jeg SKULLE arbejdsprøves, da man indså at jeg ikke magtede den revalidering der var påbegyndt.
Det endte med et flexjob i 4 år, hvor jeg systematisk blive udsat for psykisk-mobning og jeg var simpelthen på selvmordets rand,da der med rimelig kort varsel blev tilkendt mig varig førtidspension efter den nye ordning, desuden søgte jeg erstatning idet min heldbred havde taget alvorligt psykisk skade i mit flexjobforløb. Jeg blev tilkendt en ret stor arbejdsskadeerstatning og det blev afslutningen på mit liv som udearbejdende.
Jeg kæmper stadig dagligt med socialangst og div.fysiske skavanker som: migræne, muskelsmerter i arme,nakke,skuldre, rygproblemer og fødevare& pollenallergi.