Rask uden medicin.
Skrevet af
mormor64
Jeg er en kvinde på 64 år. Jeg har været igennem et spændende , men også traumatisk liv. Efter vores 3 . ( hun var 2 mdr. da det kom) barn fik jeg en slem angstneurose, startende med panikangst. Jeg blev medicineret af min læge, men uden held. Fik en psykiater, der gav mig så meget af de der nu forældede antipsykotiske præperater, så jeg ved ikke hvad . Så blev jeg da først syg . Kom efter 1/2 år ud på Psyk . I Aalborg. Da anede ikke hvad en fødselsneurose var. Mødte dog en dygtig psykiater der. han sagde jeg ikke kunne tåel medicin og at jeg skulle arbejde mig ud af det . Jeg var der en uge , tog hjem til min mand og tre dejlige børn og startede på akupunktur. Det hjalp mig på vej og jeg kom langsomt mere og mere tilbage til et normalt liv, hvor jeg kunne leve og have det godt. Det varede ca 2 år.
I mellemtiden fra 1982 til 1989 har jeg taget en lang videregående uddannelse startende med en HF eksamen i ni fag. Har arbejdet som gymnasielærer og seminarielektor fra 1989 til 2007. Angsten har drillet ind imellem og i stress perioder har jeg taget lidt sovemedicin. Men jeg har ikke været sygemeldt og har klaret store press. Jeg fik i 1992 et meget fysisk misdannet barnebarn og i 1993 et meget misdannet barnebarn igen , det var hjernemisdannelse. Det var vores to ældste piger , der fik hver sit misdannede barn. Det er ikke misdannelser, der er arvelige. Gentest viste ikke noget sådant . Pigen døde i 2001 og drengen er opereret og har været ved at dø mange gange . Nu går han i gymnasiet og klarer livet flot. Uheldene er kommet oveni hinanden siden , det ene efter det andet. Død, benamputation, min mands hjertetilfælde og en fejloperation samt en fyring er de sidste skud på stammen af traumer. I maj 2010 fik jeg så en slem angst igen og hvad deraf følger . HU HA. At jeg havde prøvet turen for 35 år siden hjalp mig til at tro på, at det kan forsvinde. Jeg fik dog Ciraplex i 6 uger og blev så syg at jeg gik fra bevidsthed inde på psykiatrisk skadestue. jeg fik de ækleste selvmordstanker af dem. Har også prøvet de "gode" gamle Truxal, men jeg bliver virkelig dårlig af dem. I august startede jeg på EMDR behandling og det hjalp efter blot fem behandlinger hos en psykiater i Hadsund Egander Grøn. Jeg kunne nu begynde at leve igen og jeg kan rigtig mange ting nu. Jeg dyrker yoga, Mindfullness og bruger tankefeltterapi . Det er med en DVD af Lars Mygind. Jeg har en fornuftig læge , der ikke er totalt medicinfikseret . Han lytter til mig og vi finder en løsning. Ind imellem har jeg fået lidt sovemedicin fordi jeg fik angst for at komme ind iseng grundet mange søvnløse nætter i starten af min opståede angst og depression. Jeg får akupunktur og det er utrolig godt til at give ro og tage trætheden .
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at metamedicin ( se den hjemmeside) jeg fandt den i går her på nettet , er det, der skal til . Altså at fysisk og psykisk sygdom skal ses i et mere hollistisk perspektiv. Vi er unikke som mennesker og vi må eksperimentere os frem til det, der hjælper. Det eneste der ikke er godt i alle tilfælde for mig er læger, der kun tænker i medicin og så alternative helbredere, der ikke ved, hvad de har med at gøre. Jeg kan kun appellere til mine medmennsker om at forlange at blive taget alvorligt og så vælge det alternative først, medicin kan man jo altid tage. Synes ikke jeg hører om ret mange , der får reel hjælp af det . De der gør de har jo så vlagt det rette for dem. mange hilsener Inger Rieland Bendiksen