Bange for livet
Skrevet af
sdø
Kære Depnet
Hvorfor skal livet være så deprimerende? Jeg en fyr på 30 år som hele livet igennem de sidste 10 år har kæmpet en kamp for at føle mig tryg her i livet. Det har været en meget on/off tilværelse og nu har jeg ramt bunden igen! :-(
For ca. 5 år siden fik jeg det første anfald af at føle mig utilstækkelig, rådvild, angst for omverdenen og deprimeret. Jeg var træt af mit liv som postbud og ville realisere mig selv, der var bare lige et lille mén...
Jeg har siden jeg var 20 år levet med social angst og det havde gjort at jeg ikke turde at tage en uddannelse af frygt for angst anfald. Men jeg tog en beslutning og fik via kognitiv terapi og medicin kurreret min angst og startede på elektriker uddannelsen også skulle mine drømme jo ligge lige for fødderne af mig. Men det sidste 2 år af den ialt 4 årige uddannelse har været en stille og rolig tilbagevendende til min hidtidige situation med enormt dårlig selvværd, usikkerhed, selvbebrejdelse og sortsyn.
Sagen er den at jeg hader mig selv for at jeg ikke kan fungere i denne verden. Er konstant bange for at fejle og jeg ser problemer overalt og tankerne som omhandler alt den her usikkerhed og selvbebrejdelse hvirvler rundt oppe i hovedet på mig 24/7. Min hukommelse er nærmest ikke eksisterende og det hæmmer mig overalt i mit liv men mest i forbindelse med arbejde. Jeg har igennem det sidste år passet mit arbejde og min uddannelse og blevet medicineret med setralin hexal som ikke hjulpet mig. Nu er jeg startet på cymbalta 60 mg da jeg knapt nok kan komme igennem hverdagen. Jeg har så ondt i sjælen og tænker meget på at sætte en stopper for det hele, tankerne om hvordan det kunne foregå og hvordan folk ville reagere vender hele tiden tilbage.
Jeg er også blevet tilknyttet et angst center som skal blive spændende og se hvad det kan gøre for mig.
HJÆLP SØGES!