Håb..
Skrevet af
Lara16
Jeg vil være ærlig og fortælle jer om mit liv.. det lyder måske kedeligt.. Men jeg synes i burde vide at jeg har været igennem meget. Måske er der andre der har det på samme måde som jeg? Så må i endelig skrive til mig.. Jeg har brug for nogen.
Ingen har nogensinde fået det her at vide om mig.. Mine venner, min familie, ingen ved noget som helst af det jeg sidder og fortæller jer lige nu. Mine forældre ved ikke engang at jeg skriver..
Jeg er super glad for at skrive digte.. Og har altid haft en drøm om at udgive en digtsamling en dag ude i fremtiden.. Og det er ikke fordi jeg skjuler det for mine venner og familie. Men da jeg engang fortalte mine venner om digtskrivningen, så de ned på mig, og i stedet for at støtte mig op, og bakke mig op omkring det, valgte de den anden vej og ''snakke'' om mig. De valgte at fortælle mig at der ikke er håb for at jeg bliver til noget mht. poesi.. De valgte at sige til mig ''det er ikke lige dig Lara, du vælger den forkerte vej''.. De valgte at ødelægge mit ry, ved at fortælle folk at jeg var sindssyg, og at jeg umuligt ville blive til noget stort en dag, hvis jeg har denne her holdning.. De skulle forestille at være mine venner. Men de behandlede mig ikke sådan. Og derfor, er jeg endt her.. Jeg valgte min egen vej. Jeg vendte ryggen til de mennesker som havde en stor plads i mit hjerte.. Jeg opbevarede dem i mit hjerte, fordi jeg ikke svigter mine venner. Jeg husker intet tidspunkt hvor jeg ikke har været der for dem.. Hjulpet dem med alt, givet dem håb for deres drømme.. Og det eneste jeg fik tilbage var 5 ord: ''du bliver ikke til noget''.
Godt nok er jeg kun 16 år.. Men jeg er en pige som har utrolig meget på hjerte, og da det er svært at stole på folk, som måske en dag vil vende ryggen til mig og ikke være der for mig mere, så valgte jeg at skrive her.. Anonymt..
De 5 ord som de sagde til mig, satte sig fast.. og de sidder stadig fast.. Men den dag idag, kan jeg kun grine af de som fortalte mig at der ikke er håb. Se hvor jeg er endt nu? Jeg er Danmarks Mester indenfor U18 i tennis- Jeg har vundet over 10 titler i karate. Jeg går på det danske landshold i volleyball- Jeg er blevet rykket en klasse op fordi jeg havde
''mere viden'' end hvad 3.g'erne på min skole har, og jeg går stadig i 1.g- jeg ved hvad jeg vil med min fremtid og er ikke endt op som de fleste af mine gamle venner, som nu ryger hash, endt på gaden, har intet arbejde eller går ikke i skole- jeg skriver fra hjertet af..
Og de håner mig stadig? hvad mere kan jeg sige..
Førhen var jeg næsten altid glad og i godt humør, selvfølgelig med udsving. Så mødte jeg de som sagde jeg bare skulle give op.. og mit liv vendte ned ad bakke.. Og den dag idag.. har jeg mødt en skøn fyr.. Han ville lære mig mange ting fra denne, hvilket jeg så frem til. Han gav mig håb. Han har en fantastisk psykisk indsigt i andre mennesker som jeg beundrer meget, og han fik
også vendt vrangen ud på mig. Jeg åbnede mig totalt og lærte meget om mig selv, af et menneske som ikke engang har mødt mig i virkeligheden. Jeg mødte ham over nettet.. Tilfældigvis.. men det virker som skæbnen om har bragt os sammen.
Hvordan kan mine gamle venner, være det bekendt, ikke at ville mig noget godt her i livet? Jeg blev nærmest isoleret. Jeg fik det efterhånden så dårligt, at jeg ikke ønskede at leve mere.
Når de fortalte at de en dag ville blive til noget stort og at jeg bare vil ende som en ensom digter- så følte jeg mig nærmest udsat.. foran hele verden..
I undrer jer måske over, hvorfor jeg fortæller jer alt det her, men sagen er den, at jeg slet ikke ved, hvad der er rigtig og
forkert mere.. ikke bare de små ting, men også alt andet.
Jeg ved godt i tænker at jeg måske er skør, og at jeg opfatter alt forkert. På et tidspunkt efter at de hånede mig og svigtede mig med livets nedture, begyndte jeg at få psykiske tanker..
Jeg vidste ikke om jeg nogensinde ville få håbet tilbage igen.. Jeg vidste ikke om jeg ville få et liv igen.. Et liv hvor jeg kan være glad som jeg var før. Jeg vidste ikke om jeg kunne elskes igen, fordi på det tidspunkt, følte jeg ikke at nogle elskede mig.. Jeg vidste ikke om det bare var en falsk drøm.. jeg vidste intet.