From her to zero
Skrevet af
Nec1262
Jeg føler jeg har ændret mig fra hero to zero på ingen tid.
Før jeg fik PTSD kunne jeg alt, jeg kunne trække 5 dage på øvelse uden søvn, jeg meldte mig til alt, alt hvad der var sjovt og farligt.
Nu er jeg et skvat der sidder inde på et kontor dopet med piller, bange for alt hvad der er farligt, kan ikke klare noget fysisk, skal sove kl.12 ellers så brænder mit hoved af.
Havde en ubehagelig oplevelse, en af mine nære venner og kollegaer, begik selvmord.
Jeg var knust, vi havde haft så mange gode/ubehagelige oplevelser sammen, vi var i Bosnien/Afghanistan sammen, ja vi var sammen på kurser og andre steder i Europa.
Nu er han der ikke længere, og jeg har mange drømme om mig og ham sammen i vores bil i Afghanistan, gode drømme, fik nok ikke fortalt hvor meget jeg holdt af ham, da han levede.
Nu er det for sent, min pointe er uanset hvor skidt man har det, så find overskud til at fortælle folk at du elsker dem, det kan hurtigt være for sent.
Kan være det her er rodet, kan ikke holde struktur på længere sætninger og tanker længere.