Hjemve
Skrevet af
Ensom
Jeg mødte for 4 år siden han som skulle vise sig at være manden i mit liv. Problemet var bare at han kom fra Danmark og jeg fra Norge. Da han har barn fra et tidligere forhold i Danmark, endte det med at jeg flyttet til Danmark. Desværre har ikke ting udviklet sig helt som vi havde forventet. Han blev etter vi havde vært kærester i 3 måneder deprimeret. Han kom sig gennem depressionen, men han er bare ikke blevet sig selv igen. Han har ingen humor længere, han har et temperament han ikke kan styre. Ikke at han er voldelig på nogen måde, men han bander, råber og smider med tingene, hvilket skaber en tung stemning i hjemmet. Sådan har jeg nu levet i 3 år, og er ved at miste modet. Jeg mærker at det ødelægger mig, men jeg elsker han meget højt. Nu om dagen kan jeg dog ikke tænke på andet end at jeg vil hjem til Norge. Hjem til min familie og mine venner. Jeg forsøger at give han tid, men ved ikke længere hvor lang tid jeg kan klare at give ham. I og med at vi ikke havde været sammen så længe inden han blev deprimeret har jeg jo kun hans ord for at han egentlig er en mand med humor og lyst til livet. Jeg ved jo ikke om han tidligere har haft det samme temperament og negative indstilling til livet. Den mindste lille modgang sætter ham helt ud af spil. Jeg elsker min kæreste og hans børn, men ved ikke om jeg længere kan leve på hans premisser, jeg er 35 år og ønsker at leve et godt liv, og akkurat nu føler jeg at det vil jeg kun få hvis jeg vælger at gå fra ham. Det er forfærdeligt at have det på den måde, når jeg nu sidder her i et andet land, langt fra venner og familie til at støtte mig. Jeg har ingen at snakke med, og føler mig meget meget ensom...