Fra badboy til ingenting.
Skrevet af
GodtRamt
Hej jeg en fyr på de 23, og vil her prøve at ridse lidt af min historie ned.
Jeg blev født Uvidende med dianogsen ADHD
Så der har altid været godt med krudt i røven på mig, fra jeg har været helt lille og til jeg kom i teenage alderen.
Jeg startede i skole som en hvilken som helst anden unge, og det gik vel os helt okay. Indtil lærerne begyndte at stille krav, så det resulterede i jeg har skiftet skole mange gange.
Det endte med jeg blev overføret til en special klasse, og startede der fra tredje til jeg blev smidt ud i syvende klasse.
Jeg var på det tidspunkt begyndt at blive lidt små kriminel, det resulterede i en masse besøg hos de rare mænd i blåt, men eftersom jeg var under den kriminelle lavalder kunne der ikke stilles meget op.
Så da jeg fyldte 15 blev det valgt at jeg skulle lidt væk fra storbyen, så de sendte mig på efterskole.
Jeg havde nok den bedste tid i mit liv der, masser af drengestreger og besøg hos pigegangene, på det tidspunkt holdte jeg helt op med at lave hærværk og andre ulovligheder.
Jeg startede på teknisk skole som lå tæt på byen, jeg ville være kok!.
Men efter 3 måneder på fra Jord til bord endte det galt.
Jeg kom op at slåsse med min bager mester, og det resulterede i bortvisning og karantæne fra teknisk skole, da jeg kom tilbage på efterskolen var de godt skuffede og valgte at hjemsende mig.
Det resulterede i en meget skuffet mor, som derefter valgte at slå hånden af mig , hvis det kan siges sådant.
Så jeg begyndte at bo ved kammerater rundt omkring når det kunne lade sig gøre.
Det var her min kriminelle løbe bane virkelig tog til, en aften ringede en kammerat til mig og spurgte om jeg ville med ud og køre lidt ræs i den her stjålne bil, det ville jeg da klart, så vi kørte lidt rundt og syntes selv vi var meget seje, men efterhånden var det sku lidt kedeligt bare at køre i den bil og klokken var vel os omkring 1-2 om natten, Så der fik vi den fjollede ide at vi skulle da klart lave nogen indbrud og noget nu når vi havde bilen til det. så vi kørte lidt rundt for at se om vi kunne finde et hus hvor det var nemt at komme til, efter en halv times tid måtte vi se i øjnene det nok ikke var så nemt som det så ud til, så vi besluttede os for at vende snuden hjemad.
På vej hjemad kom vi forbi en aldi, og da vi var godt træt af vi ikke havde fået noget ud af aftenen som vi ville blev vi enige om at tag et kig på det.
Det resulterede i vi lavede et rambuk tyveri og fik fat i en masse dvd afspillere gps,er og andet og fik fyldt bagage rummet/bagsædet godt op.
på vej hjem af kom vi forbi den lokale politi station, og så dumme som vi var skulle vi da lige være ekstra seje og lavede en ordentlig koger, med det resultat at der ikke mange minutter efter var blå blink bag os.
Vi havde nok den vildeste politi jagt gennem byens gader og endte med vi blev stoppet lidt uden for byen.
vi røg i retten og fik vores domme.
Det var den første plet jeg fik, efter det kunne min mor knapt se mig i øjnene mere.
Jeg blev vel os mere ligeglad og hærdet af det.
Jeg begyndte at knuse ritalin piller, sniffe dem og sælge til andre unge på min alder
Som jeg har beskrevet havde/har jeg dianogsen ADHD og var blevet mediceneret siden 3 klasse og til og med 5, jeg stoppede derefter med at tag min medicin, men min mor fik det stadig udleveret til mig så jeg havde et stort lager.
Nu lå jeg lidt i et misbrug på weekendsplan med ritalin piller og hash til hverdag.
Mine hverdage gik med at side med en anden kammerat oppe i en rygerklub og hjælpe til der.
På det tidspunkt var det eneste kriminelle jeg lavede at sælge for klubben, som der jo var flest penge i, og man kunne selv få sin daglige ryger.
Det hele gik meget stille og roligt og havde ikke de store bekymringer, anyway jeg tog hjem som jeg plejede godt skæv og tilpas.
Men da jeg trådte ind af døren stod min mor og skabte sig som en sindsyg og kaldte mig en dum junkie og hvad der ellers røg ud af munden på hende, så vi kom lidt op at skændes og jeg smuttede i seng.
Næste dag tog jeg ud til klubben igen og gjorde som jeg plejede.
Da jeg kom hjem igen var døren låst og låsen skiftet ud, på døren stod der noget aller Vi er taget på ferie er hjemme om 14 dage.
Så det resulterede i jeg sparkede døren op og tømte huset for hvad der nu lige kunne sælges, efter det inviterede jeg alle venner og folk fra byen til fest.
Vi festede vel der i godt og vel 13 dage hvorefter jeg gik kold inde på mit gamle værelse.
Da Jeg vågende igen stod der nogen folk inde fra kommunen og en fra politiets ungdoms ting.
Han tog mig med og smed mig på institution
Jeg var derude i godt og vel et ½ år.
Jeg havde på det tidspunkt lært en masse nye mennesker at kende og tog med en kammerat til noget fest, vi hyggede og det hele var fedt, Nogen af pigerne tog hjem til sig selv og det var så meningen mig og min kammerat skulle ud til dem senere når vi havde fået nok af at feste, efter et stykke tid var vi os godt grydeklare og besluttede os for at tag hjem til de tøser.
Desværre gik der ikke nogen busser, så vi besluttede os for at stjæle en bil.
Jeg var selv alt alt alt for påvirket til at køre så jeg fik min kammerat til det.
efter vi havde kørt en lille 10 minutters tid kunne jeg godt se min kammerat ihvertfald hellere ikke var istand til hverken at køre eller se, og så klog som jeg var sagde jeg lidt provokerne, jeg må da hellere få sele på inden du køre os ihjel.
Min kammerat kunne godt se at hans kørsel ikke var helt holdbar, så han valgte i samme sek som mig at tag sele på.
Det resulterede i han fik rørt på rattet så vi kørte over i den modsatte kørebane, i panik rev han hårdt til den anden side og vi kørte galt med over 120 km,t.
Jeg husker at mit hoved knalder op i vinduet og det hele bliver sort, pludselig vågner jeg op som var det et slemt mareridt.
Men desværre var det alt for virkeligt, Jeg lå der og var ved at blive kvalt i mit eget blod og med fortænderne banket langt op i ganen.
Jeg aner ikke hvad der tog over mig der, men jeg fik taget mig sammen til at hoste blodet op og få råbt til min kammerat om han var okay, han fik svaret tilbage at han havde flækket læben.
Jeg fik fundet en udgang i den sammenkrøllede bil, og fik min kammerat ud som vidst var på vej i en form for chock tilstand.
vi fik bevæget os over på den anden side af en vej nok 100 meter fra hvor vi kørte galt hvor der lå et hus, ud af huset kom en mand og dame løbene.
Damen var sygeplejerske og jeg tror hun fik reddet mit liv, hun stoppede nogen af blødningerne og fik lagt mig ned i den der første hjælps stilling og fik ringet til 112
Der gik 10 minutter som føltes som en evighed til ambulancen kom.
jeg røg op på en båre og afsted gik det, jeg lagde mig først til at sove da amblulance manden sagde jeg måtte.
Da jeg vågnede igen var mit hoved på størrelse med en basket bold og kunne Knapt nok se ud af øjnene, MIne fire fortænder var væk og jeg havde en masse metal i munden og sting nærmest over det hele.
Jeg havde brækket kæben 12 steder næsen 8 og hele min ene øjenhule/øjenbryns knogle var knust, fire fortænder var røget, 3 fingre brækket og 2 bøjet ribben.
Man kan vel sige jeg var heldig at ha overlevet.
så det var lidt baggrund om mig , alt er ikke detaljeret for så ville der skulle stå meget mere.
Jeg har nu været lovlydig siden og har ikke rørt nogen form for stoffer.
Jeg er nu en voksen mand på de 23 som lider af ekstremt dårlig selvtillid og syntes faktisk det hele er en smule trist og nytteløst, Jeg har vidst os fået tilravet mig en smule angst og bryder mig bestemt ikke om at være blandt mange mennesker, det at skulle handle eller tag offentlig transport er en kamp for mig hver dag.
Hvis jeg bare kunne få mine operationer ordnet så jeg vil kunne holde ud at kigge på mig selv igen
Men Jeg får ikke bare lige skaffet 300.000 kr.
Men min tvivl er om min dårlige selvtillid og angst og social angst måske slet ikke ligger i mit udsenede , men at jeg faktisk lider af en depression.
Skal lige siges lægerne gjorde et rigtig flot job med at bygge mig op igen, Men nu hvor jeg ikke syntes det er mig selv i spejlet og ikke har gjort det 5 år er det meget meget svært.
Jeg spare fortsat på til operationerne i håbet om at det vil kunne ændre min tilværelse til det bedre.