Min historie

hjernetom

Skrevet af crillesen

21-8-11

Et helvede

Jeg kan ikke huske. Jeg vil men kan ikke. Jeg plejer at have klæbehjerne men nu er jeg helt tom i låget det er virkelig skræmmende. Jeg har kun få tanker som kun omhandler mærkelige ting som jeg ikke kan sætte ord på. Jeg mangler tit ord for tingene, jeg tror at det er den ect som har fjernet alt. Det er underligt at man tit mangler ord for ting som man plejer at vide hvad hedder! Jeg ønsker at blive normal i hovedet igen, det ønsker jeg af hele mit hjerte men sker det mon? Bare jeg vidste det.
Da jeg begyndte på ect fik jeg ikke af vide hvad der skete ved det. Hun sagde ikke af man fik ryddet hele hukommelsen osv det sagde hun ikke. Bare hun havde sagt det så havde jeg vidst det men det gjorde hun ikke.
Efter første behandling kunne jeg ikke huske at jeg røg og at jeg havde en kæreste det fandt jeg først ud af da en plejer sagde at nu var det ryge tid og at jeg lige skulle tjekke min telefon om jeg havde fået nogle beskeder. Der stod “skatter” på min tlf og på min baggrund var der et billed af en mand jeg overhovedet ikke kunne huske jeg spurgte hende hvem det var og hun sagde hans navn og at jeg skulle ud og ryge. Jeg havde glemt at jeg røg, så jeg skulle aldrig være gået ud og taget en smøg for så havde jeg nok ikke røget nu. Jeg ringede til “skatter” og vi snakkede og jeg fortalte at jeg ikke vidste hvem han var. Han blev naturligvis ked af det men var meget forstående over for det og vi snakkede i lang tid men jeg kan ikke huske hvad vi talte om “ trist” men han sagde at vi havde været sammen i 12 år det kunne jeg jo heller ikke huske.
Ect fjerner dårlige ting fra hjernen smadre hjernecellerne for en tid men efter hvad jeg har fået af vide af min læge og efter hvad jeg kan huske han sagde så kommer de dårlige ting ikke igen og stort set hele mit liv har været dårligt på forældrefronten så det har måske overskykket mit forhold med kæresten så det måske ikke kommer igen. Måske gør mit forhold og så bare ikke barndommen og forældrefronten håber at det forholder sig sådan men kan jo ikke vide det. Min læge ved det heller ikke og jeg kan ikke læse mig til det på nettet så det må tiden vise. Det er trist hvis mit forhold som siges at have været super godt ikke kommer igen. Det er også trist hvis min hjerne som skal vide hvad tingene hedder ikke kommer igen så jeg på ny skal lære hvad tingene hedder. Hvis det forholder sig sådan så bliver jeg virkelig ked af det, for så er jeg jo lige som et barn igen men der er jo ikke noget at gøre ved det.
Ting som er sket for 2 minutter siden glemmer jeg det er mega træls men måske kommmer det igen mit gen med klæbehjerne hi hi hi….
Alle siger at jeg er gladere end jeg plejer at være så det er jo godt nok. Jeg føler mig også glad bortset fra hukommelsen men når jeg ikke tænker på det så er jeg glad og forstår ikke at jeg har skåret mig over alt, det kan jeg ikke sætte mig ind i så. Det giver mig et lys der siger måske bliver jeg aldrig indlagt igen selvom lægen siger at jeg desværre gør.