En ellers så lykkelig kvinde..
Skrevet af
Killardk
I skrivende stund gennemgår jeg min 3. depression på 4 år..
Første gang jeg havde depression, vidste jeg det ikke en gang.. jeg følte mig meget tit syg, og var derfor meget sygemeldt.. sådan var det i et halvt år.. jeg havde op og nedture pga min daværende kæreste løj utrolig meget.. han var taget afsted som skiinstruktør i 3 måneder, så jeg var alene der hjemme, og gik rundt med det alene.. han var flere 1000 km væk, og den ene løgn fulgte den anden.. efter 4 måneder blev jeg 'tvunget' til at sige mit job op af min chef.. jeg gik hjemme i en måned og fik en andet arbejde...
Da jeg startede på det nye arbejde (dette er i april 2008) tegnede alt godt.. jeg var glad for mit arbejde, og kæresten var kommet hjem igen.. men løgnene stoppede ikke.. og 5 måneder efter blev jeg sygemeldt igen.. henover sommeren 2008 havde jeg læst meget på nettet og læst omkring depression, og indset at det var lige præcis det jeg lige havde gennemgået tidligere på året..
Så da jeg vågnede op og ku mærke de samme tegn igen, ringede jeg til min chef og sygemeldte mig på ubestemt tid.. og derfor til min daværende læge (jeg boede i København den gang), og fik en tid 1½ time efter.. hun var meget hjælpsom, og jeg følte allerede jeg fik det lidt bedre, så efter jeg havde været sygemeldt i en uge, mente jeg at jeg da godt kunne komme på arbejde igen.. men ak.. jeg holdte lige akkurat en arbejdsdag, og så gik jeg ned med flaget, værre end nogensinde.. så igen sygemeldte jeg mig, og efter lidt tid blev jeg fyret.. jeg havde 3 måneders opsigelse, og min chef sagde at han syntes jeg skulle blive hjemme de 3 måneder så jeg kunne få det bedre..
Min daværende kæreste løj stadig meget, og jeg tog ham i den ene løgn efter den anden..
Jeg var tit hjemme og besøge mine venner og familie i aalborg mens jeg var syg, og efter lidt tid bestemte jeg mig for at det var på tide at flytte tilbage og starte på en frisk..
Det var meningen min eks skulle følge efter og prøve om han kunne bo i aalborg, så vi begge på den måde ku starte på en frisk og måske redde vores skrantende forhold.. men han fulgte aldrig efter, og blev i mange måneder efter jeg havde slået op med ham ved med at ringe, indtil han en dag fattede at jeg ikke ville have noget med ham at gøre.. først da kom jeg ud af min 2. depression.. 8-9 måneder efter den var startet..
De sidste par år har været rigtig gode, og jeg synes selv jeg har været god til at arbejde med de følger min depression har haft på min personlighed, lærte at stole på fyre igen, har fået en fantastisk kæreste jeg snart har været sammen med et år.. jeg har været god til at se på alle de positive ting i stedet for de negative.. og har arbejdet mig godt igennem det..
Men så ramte depressionens ansigt mig igen for 19 dage siden i skrivende stund..
Denne gang er det en blanding af arbejde og så at min kæreste og jeg har haft mange skænderier (vi har nu gået uden skænderier i 5 dage, så det går fremad).. men mest er det pga min mester... jeg prøver virkelig at komme oven på lige nu, men det er lidt svært...lægen vil ikke rigtig gøre noget medmindre jeg får det værre.. jeg har 'fanget' det tidligt denne gang, så det er ikke lige så slemt som sidst.. men jeg har 'kun' en let til moderat depression siger min læge.. ingen tanker om selvmord, og ingen angst anfald.. så hun vil ikke sætte mig på noget medicin.. der er lang ventetid på psykolog hjælp i det offentlige, og det samme med hende psykologen vi som lærlinge har gratis adgang til på skolen.. så først om 2 måneder kan jeg få hjælp..
Min største frygt er at jeg ikke kan klare mig gennem min uddannelse.. jeg elsker at være maler, og jeg begyndte at få det bedre da jeg startede på min uddannelse.. men jeg håber det hele nok skal gå.. jeg skal nok få det bedre, en dag...