Det stille hæse råb
Skrevet af
kbhfreak
De 4 første år af mit liv startede på de idylliske 18 grønne øer midt i Atlanter havet, Færøerne, jeg var omgivet af smuk natur og familie. Der var børnelatter, gråd og leg hvor end man gik. Her kunne jeg være mig selv, alle kendte en og hilste pænt på hinanden. Jeg så konstant min familie, til hverdag, til jul, til fødselsdage osv., det var det skønneste og bedste sted at bo, med de helt rette vilkår og et godt og trygt miljø.
Da jeg var fire år gammel flygtede min mor med min søster og jeg til Danmark. Min far var ude at sejle på det tidspunkt, hvor han arbejdede som maskine mester, og kunne derfor ikke forhindre det. Mine forældre havde taget et lån og købt sig et stort hus på Færøerne og derfor så økonomien ikke alt for god ud, og har stadig en stor påvirkning i deres nuværende økonomi. Vi boede derfor hos mine bedsteforældre i deres klubhus. Jeg har ofte fået fortalt at jeg var et meget aggressivt barn, som truede med at slå, hvis de så meget som så på mig, selv min egen far og søster måtte ikke se på mig. Min mor var den eneste som måtte. Min far vælger at flytte til Danmark sammen med os, men er dog stadig ude at sejle i mange måneder af gangen. Lidt efter flytter vi ind hos en af min mors gode veninde fra dengang hun gik i skole. De var også en familie som bestod af et par forældre og 2 børn i samme alder, som min søster og jeg. Vi får alle et rigtig godt forhold med hinanden og ser hinanden i mange år frem.
Mine forældre skaffer en lille 2-værelses lejlighed i Hundested i den fattige og berygtede del af byen, hvor man ofte stødte på en masse skumle typer, ballademager, misbruger mm.
Jeg starter i børnehave, hvor jeg får en masse kammerater, veninder og kærester. Et af de andre børnehave børn som jeg blev kærester med, lod jeg pille ved mig og han lod mig røre ved ham, dette sker gentagne gange efter hans opfordring. Ofte når vi skulle lege udendørs i børnehaven, havde jeg en tendens til at sætte mig for mig selv og se mut ud, for derefter at sige til en af pædagogerne at jeg havde det dårligt, også fik jeg lov til at komme ind og lege i stedet for. Jeg så ingen skam i at lyve eller forskrue sandheden til min egen fordel. Hvis jeg blev opdaget i at lyve eller havde gjort noget galt, græd jeg dog i spandevis.
Da jeg begynder i skole som 6 årig har jeg meget svært ved at følge med fagligt, dog fungere jeg rigtig godt socialt med de andre elever, piger som drenge, samt lærerne. Jeg får en masse venner og kærester. Dengang var jeg lidt af en drengepige, så jeg hænger mest ud med drengene og igen så lader jeg nogle få af drengene pille ved mig og omvendt. Da jeg kommer et par klassetrin op, finder man ud af at jeg er meget bagud fagligt i dansk, og derfor starter jeg i ekstra undervisning, hvilket er en meget stor hjælp og jeg er efter kort tid på samme niveau som de andre elever i klassen.
En pige som jeg går i klasse med bliver jeg rigtig gode veninder med, og hun bor også i sammen kvarter som mig. Hendes far er misbruger af hash, hendes mor af alkohol, samt hendes moster og mormor og hendes stedfar var kriminel. På trods af det elskede jeg at være sammen med hende, da der altid skete noget og hun måtte alt. En dag da vi sad og spillede playstation hørte vi pludselig ambulancer og få sekunder efter kom falkreddere løbende ind til os, og fandt min venindes mor, som havde forsøgt selvmord i værelset ved siden af. Jeg fik meget ondt af min veninde og blev ked af det på hendes vegne. Hun boede hjemme hos os et par dage. Og flyttede derefter hjem til sin far som også boede i samme område.
Min mor har i mellemtiden fået sig en uddannelse som social og sundheds assistent, hvilket betyder at hun arbejdede som nattevagt i perioder. En gang hvor hun var i vagt, valgte min søster og jeg at sove inde hos min far, hvilket vi havde gjort mange gange før. Men denne nat og morgen var anderledes. Jeg vågnede op ved at min far havde hans hånd nede i mine underbukser og pillede. Jeg gik i fuldstændig chok og fik på en eller anden måde rullet mig om på siden, væk fra min far. Jeg lå og stirrede ind på den lilla væg, i det er føles som få minutter, men viste sig at være flere timer. Ingen tråde ingen gråd. Jeg tænker på det her hver eneste dag, hver time og hvert minut af min dag. Flere år efter hændelsen brød jeg sammen, og fortalte det til min mor. Hun blev chokeret og meget vred på min far. Hun konfronterede ham med det, og han blev meget ked af det, da han slet intet kunne huske om det, og mente at det var fordi at han nok havde troet at det var min mor, og derfor havde han gjort det ubevidst. Min mor taler med mig om episoden 2 gange i alt, og vi har aldrig talt om det siden dengang. Mit forhold til min far ændres ikke specielt meget efter hændelsen, men jeg er ekstremt vred, såret og ked af det konstant, men jeg holder det mest af alt for mig selv.
FORTSÆTTELSE FØLGER