Hvorfor hører jeg intet fra dig mere?
Skrevet af
LukkedeØjne
Jeg lærte en sød pige at kende via mit seminarium og vi er blevet gode veninder.
Har kendt hende i godt 4 år nu.
Vi hygger os meget når vi er sammen, vi er spontane og ser ikke forhindringer i at gøre det vi har lyst til.
Hun er en jeg har været en del sammen med det sidste års tid, og derfor gør det ondt at jeg intet hører fra hende efter at jeg har fortalt at jeg har fået en depression.
Jeg savner hende egentlig ikke som sådan, da jeg reelt ikke kan overskue at være sammen med nogle af mine venner/veninder. Men derfor gør det alligevel ondt at tænke på at hun ikke så meget som skriver en sms om hvordan det mon står til hos mig.
Egentlig så tror jeg ikke at hun ved helt hvad det drejer sig om og derfor har hun måske svært ved at spørger ind til mig osv.
På min fødselsdag, for få uger siden, havde vi en aftale om at vi skulle mødes relativt tidligt på dagen og ellers bare hygge og gøre lige hvad vi følte for. Men da jeg vågner på min fødselsdag, mærker jeg at jeg at jeg slet ikke kan rumme at skulle foretage mig noget denne dag.
Jeg kontakter hende derfor og aflyser vores aftale. Der er ikke den store reaktion fra hendes side men ønsker mig god bedring.
Jeg har det bare sådan lidt, ”god bedring” - det er sådan noget man siger til en der har lidt ondt i halsen eller lignende og ikke til en der kæmper med ondt i livet.
Men når.
Som sagt så bliver jeg ked af at hun ikke så meget som giver et lille pip fra sig.
Kræver jeg for meget? Virker det som mig, mig, mig – eller er denne følelse genkendelig for dig også?
Jeg føler mig bare så tilsidesat, intetsigende og ligegyldig.
Jeg mærker en anelse vrede i kroppen, da jeg jo ved hvor lidt, det egentlig koster at vise lidt bekymring/ omsorg for en der har det svært. Bare det at give tegn til at der tænkes på mig, det ville betyde så meget..