Ensom
Skrevet af
Lejonet
Har sat og læst lidt av jeres histrorier..
og jeg har self lidt svært at skrive min..man hved ikke rigtig hvor man skall begynde..
Men jeg føler mej meget alene..kan gå uger imellem jeg snakker med noglen..og syntes at jeg trækker mej mere og mere ind i min lille egne værld...
Har Post-traumatisk stress syndrom..Som det så pænt hedder...
--personligheds forstyrelse-
-svær deprission-
-selvmords tanker--
ned slidt skelett i ryggen jo då det har også et pænt navn MB-Schuermaan
gigt i nakke og skulder..
Så jeg har gået hjemme de 5 sidste åren.
Og jeg syntes nu att jeg har prøvet at søge om hjælp for det...Men det er precis som om det ikke er noglen som tager en alvarligt..lige meget hvad man gør..ingengang når jeg prøvede at tage mit liv...(spiste 70 dolol morfin preparat )
Der fik jeg snakke med en læge i 30 min det var det...inget mer skede..Desværre...
Jeg syntes selv at jeg bare får det værre og værre og har svært at se noglen mening med det hele...og var det ikke fordi jeg hade en søn..så var det nog sket...
Og bara tanken over at man skall sidde helt alene endnu en jul..
får virkligen tankerne igang.....
Så er det man sidder og prøver på at lyve over for sig self og sige julen er ju bare en dag som alle andre..og kan alligevel ikke lade være med at græde lidt...og håbe på at dagerne skall gå hurtigt..