Jeg, mig og mig selv
Skrevet af
DenSorteEnke
Jeg begyndte at vise de første tegn på depression da jeg var omkring de 14-15 år. Jeg kan ikke huske hvad udløste den, men jeg sad en dag på mit værelse, fuldstændig færdig. Jeg kaldte på min mor, og jeg sagde til hende at jeg troede jeg havde en depression. Det blev dog hurtigt henkastet. Men jeg havde det svært. Jeg begyndte på selvskaderi, for at prøve at få styr på mine tanker. Det hjalp selvfølgelig ikke. Der gik så et par år før at depressionen viste sit grimme ansigt igen. Jeg begyndte på den selvskadende adfærd igen. Jeg søgte da læge, som fik mig på medicin, og henviste mig til distrikpsykatrien. Startede med at komme på Flourxetin. Derefter gik det hurtigt ned af bakke. Jeg kunne ikke overskue noget, og udover det viste jeg tegn på skizofreni. Jeg kom så udover Flourxetin på Risperdal. For et par år siden droppede jeg Risperdal, fordi jeg havde taget over 20 kg på i løbet af mit sygdomsforløb. Jeg begyndte da på Trilafon, hvor jeg efter et par måneder havde tabt mig 16 kg. Det boostede selvværden en hel del. Så var det Flourxetinen der ikke virkede. Jeg kom så på Efexor i stedet, og siden da har jeg ikke mærket meget til min deprssion. Før sommeren begyndte jeg så at blive meget paranoid igen. Jeg blev sat op i Trilafonen, som da også virkede i kort tid. Men for et par måneder siden, skiftede jeg Trilafon ud med Serdolect. Er først lige kommet op i fuld dosis her for et par uger siden. Men indtil videre tegner det lyst, selvom jeg har meget svingende humør, og stadig bliver ked af det meget let...
Men alt i alt går det nogenlunde :)