SÅ TRÆT AF ALT.... :-(
Skrevet af
cilmik
Øv øv er bare ved at være så træt af at have, en følgesvend der hedder kronisk stress og depression... har været syg i min. 6 år... Er selvstændig og har 2 børn på 12 og 6 år... blev skilt for 3 år siden efter 12 års psykisk opslidende ægteskab, som psykologen siger, er betegnelsen, for min eksmand , psykopat... . Han nedgjorde mig,så snart han kunne, og nedbrød alt hvad der hed selvværd.. samtidig, stjal han over en periode på 1,5 år, 150.000 tusinde fra min kasse i forretningen... ud af til var han stort-charmør, hvindernes ven, festens midtpunkt, havde en stort stilling, som indkøbschef, osv... den fine mand.!! Men bag facaden, var sanheden en helt anden... Jeg vælger efter en meget hård og frygtelig ferie at fortælle ham, at jeg ville skilles, selvfølgelig, troede han det bare var en trussel, for hvordan, skulle jeg klare mig uden ham og hans penge??? Men jeg stod fast og heldigvis... det var den mest ondskabsfulde og modbydligste skilsmisse man kan forestille sig, og hvis jeg ikke lå ned inden kom jeg i hvert fald helt ned under gulvbrædderne nu.. det første år var så hårdt, heldigvis havde jeg mine 2 skønne børn hos mig, da deres far kun havde tid, hver 2. weekend. Efterhånden, blev de også af og til udsat eller droppet, da han ikke kunne finde tid, til dem, og det endte med de var rigtige ulykkelige og ringede og ville hjem når de var på weekend... den store har sågår flere gange kastet op i bilen, på vej til hendes far.. så jeg kæmpede en brav kamp i statsforvaltningen, for at børneneselv, kunne sige til og fra, men ikke engang den store måtte selv bestemme...nej, de SKAL ! og kun når faderen har et behov! Hvis ikke det er hårdt, og ubetænksomt over for 2 børn ved jeg ikke... det værste jeg har oplevet, eller i hvert fald en af tingene, var da han havde børnene med på Cyperen, på 1 uges ferie, manden finder en cypriotisk pige, og mener derfor at børnene, der på det tidspunkt var 4 og 9, godt kunne klare sig selv på hotelværelset en aften og nat, når han nu havde ofret så mange penge på at tage dem med på ferie.., selvom den store pige bønfaldt han om at blive hos dem, da de var bange for at være alene... men forgæves.. og der er lidt langt til Cyperen... det resulterede i at min store datter helt nægtede at komme på weekend, i over et år, da hun var utryk.. Idag er han, ja undskyld, heldigvis flyttet ned til hans cypriotiske kæreste, og børnene ser ham sjældent, men det giver dem ro og tryghed...dog kan jeg mærke det har været mere end hårdt, at se mine børn blive svigtet...
Jeg har i dag, fundet en ny kæreste som jeg lever sammen med, han har en søn på 5 som også bor hos os til dagligt... min kæreste har add, i starten mærkede jeg det ikke så meget, men synes alligevel nogle gange det er svært, da han af og til har et let forhøjet temperament og har svært ved at administre sin tid m.m . Istarten havde han en meget stort forståelse for min sygdom, men synes efterhånden den kan ligge et lille sted, nu er det tit hans behov jeg ikke lever op til... jeg har en forretning jeg er i 30-35 timer i ugen, regnskab, rengøring, tjekke og bestille vare kommer ved siden af, samtidig, har vi tre børn, som jeg hver morgen, får op i tøjet, smurt madpakker, givet morgenmad of afleveret i skole og børnehave inden min dag, i forretningen begynder, som regel kommer jeg op så skal der laves mad, bades børn, hygges, laves lektier osv... og så klager kæresten over at jeg i en lang periode ikke har prioriteret ham.... jeg kæmper virkelig en daglig kamp,for at klare en hård hverdag, får højeste dosis medicin, går til psykolog osv... men helt ærligt,når der endelig er ro er jeg klar til sofaen,har stadig mange nætter med kun,3-4 timers søvn p.g.a. tanke-mylder... men i dag flød bægeret så over, da fik jeg lige at vide at jeg ikke var taknemmelig for at han stadig var hos mig...øhhh jeg var mundlam... har taget hans søn til mig som min egen,hjulpet ham økonomisk i 2,5 år, klare rigtig meget herhjemme,samtidig med forretningen, ved godt lysten, til at være, som da man var nyforelsket, ikke helt er der, men jeg har VIRKELIG ikke nogle rescurcer, kunne sove konstant,hvis jeg fik lov... så sex og konstant bekræftigelse er ikke lige det der er nemmest for mig lige pt....
JA, jeg trængte til luft,da jeg ikke aner hvad jeg skal gøre...har mest lyst til at løbe laaaangt væk.... :-(