Min historie

Depression, selvmordstanker, mobning, ensomhed,

Skrevet af Anonym


jeg er en pige på 16 år... jeg havde ikke den bedste barndom. min far slog mig og min mor. min far blev indlagt på psykiatrisk afdeling da jeg var 10-11 år, og var der i cirka 7 måneder.. Min mor valgte at blive skilt fra ham, og fandt en ny mand.. Som jeg ikke kunne enes med. det resulterede i kaos, hvor vi sloges og kaldte hinanden ting. der var jeg omkring 12 år. og lige der kunne jeg heller ikke enes med min mor, og min søster var lige flyttet hjemmefra...

Jeg startede på ny skole. Der blev jeg mobbet. De tog min taske, hældte mine bøger ud, kaldte mig grim, fed, luder. spyttede på mig, låste mig inde i skabe.. Lige dér, kunne det ikke have gået længere ned af bakke for mig.. Jeg begyndte at få en ældre veninde, og vi drak meget. mere end man jo nok burde som 12 årig. man burde slet ikke drikke! En aften havde jeg fået drukket lidt for meget, og kom hjem til min far, som jeg kun var hos hver anden weekend dér. (Imens jeg "sover" havde min mor og far ringet sammen, hvor min far fortalte om at tage hans eget liv og derefter mit... han lagde på...) - kan huske gik rundt uden for mit vindue, over i mod garragen. lige dér vidste jeg intet.. men han gik hen for at hente sin pistol, ja... Imens hører jeg et PLUDSELIGT bank på den modsatte side af væggen, ved mit andet vindue. det er min søster som ville have mig med, ellers ville han dræbe mig... Så kom politiet, og mere husker jeg ikke. da jeg har fortrængt mine minder. Men alt gik stadig værre og værre, begyndte at drikke mine sorger ud. græd hver dag, på skolen, efter skolen, og græd mig selv i søvn... Vidste ikke hvad jeg skulle gøre, havde så meget smerte inden i... jeg begyndte så småt og skære i mig selv. når jeg gjorde det, var det som om, at jeg samtidig fortjener den smerte, og at noget af det kom ud.. jeg tænkte tit på selvmord, og var tit ved at prøve... Der er sket så mange ting efter, og mange andre alvorlige ting, jeg heller ikke lige har fået med. ellers bliver det for langt>!! dette var for at give en baggrund på mit liv......

Jeg fandt ud af, da jeg fyldte 13, at jeg havde haft en deppresion i næsten 2 år. og der var det næsten overstået åbentbart. Men det var mit livs værste periode. det værste var, jeg intet hjælp fik... hverken fra familien (de havde selv depression og min far var blevet skør) skole, nej, venner nej. og havde kun 1 veninde der. hun hjalp mig faktik det hun kunne, uden hende, havde jeg ikke været her den dag idag... hun gav mig bare lidt medgang..

Så havde jeg nogle gode år.. men nu, nu er jeg 16 ... Nu bor jeg hos min far, som så er blevet rask. Men vi kan SLET ikke enes. vi skændtes næsten hver dag, er meget sjældendt hjemme....
fik afvide for cirka 6 måneder siden, at min mor har lungekræft, og hun har nu svær deppression. vi har ellers fået et så godt forhold nu, og min mor er den bedste i verden.. det kom som et chok det med kræften... ud over det, mistede jeg min morfor til kræften for næsten 1 år siden, som har tærret på mig lige siden. hun var som en mor for mig. Jeg er vokset fra min søster, hun har en ny at se til.. Jeg har fået mit hjerte knust rigtig meget på det sidste, specielt fra 1 fyr. og det har gået mig endnu mere ned. mistede min bedste veninde igennen 4 år.... Jeg begyndte at drukne mine sorger, og ryge hash. (dog ikke som misbrugs, men for bare at slippe lidt væk, engang imellem) det gør jeg satdig. jeg føler mig så tom indeni. jeg føler ikke jeg burde være her på jorden. hvad er jeg her til for! synes jeg skaber flere problemer end glæder. jeg er begyndt at skære i mig selv igen.....

få et par måneden siden blev jeg syg, meget sy. så jeg skulle indlægges og opereres. pyt med det, men jeg fik en masse piller. kodein, mm.. jeg begyndte at dope mig med piller, gør det engang imellem, når jeg har brug for det. det stresser mig. jeg er helt nede, nedtrykt, ligeglad, og ved ikke hvad jeg snart skal gøre.. bare tanken om, min tidl depression er forfærdeligt. hvis jeg bare får det halvt så dårligt som sidst, skal jeg væk herfra... det var min historie puha :( håber den kunne hjlpe andre!!! gad vide hvordan den ender.r...