Uendelige verden
Skrevet af
kunmig
Hvor skal jeg begynde?
Jeg er 48 år gammel, og intet er som det burde være. Jeg har været syg mere eller mindre siden 2006. Træt, svimmel, smerter i ben, smerter i hjertet, udmattelse som breder sig i hele kroppen, så jeg ikke kan stå på mine ben. Feber, vægttab, næseblod. Træt, så jeg kan sove i dagevis, før tågen igen letter bare lidt. angst for hvad det kan være.
Sår de underligste steder, udslæt der kommer og går, humøret svinger op og ned - græder ofte. Sådan er mit liv - nu.
Jeg kan nemlig snart ikke finde hoved og hale i noget som helst mere. Jeg har været gennem utallige undersøgelser, indtil de nu til sidst har stillet diagnosen bindevævssygdom. Det bliver ikke bedre. Du må lære at leve med det som det er nu. Her, tag en pille - det er ikke sikkert den hjælper, men kom igen om 3 måneder, så snakker vi om det.
Arbejdspladsvurdering, arbejdsopgaver som bliver givet til en kollega fordi man ofte er fraværende, snak om flexjob - jeg har lyst til at løbe skrigende bort.
Jeg har ingen venner mere - min mand er meget forstående og god, men jeg savner helt vildt de veninder, som var en gang.
De forsvandt i perioden fra 2005 til nu - en periode hvor min far blev lagt i graven efter en lang sej kamp mod kræft, hvor min datter skulle gennem leukemi og kemobehandling, og hvor jeg ikke havde overskud til andet - da min dejlige datter i 2020 blev erklæret rask, var jeg selv blevet mere og mere afkræftet - og pludselig gik det op for mig, hvor ensom jeg i grunden er blevet i alt det her. Ufatteligt ensom.
50% af min fritid lever jeg i "mit hjørne" i sofaen. Det er de dage, hvor jeg har feber og ikke kan andet.
De andre dage er ulideligt svære at komme igennem, fordi jeg gerne vil nå alt det jeg ikke nåede da jeg lå ned. Dårlig samvittighed. Altid dårlig samvittighed, over ikke at passe arbejde, hjem, aftensmad - og intet socielt netværk, når jeg bare har brug for en skulder at græde ud ved.
Frustration.
Uendelige verden - hvornår slutter den