Jeg er i Big Brother huset
Skrevet af
Anonym
Synes jeg lever i en kunstig verden...
Jeg er selv med til at skabe den kunstige verdenm med, når jeg ikke fortæller ærligt om, hvordan jeg har det, men nogle gange er det bare nemmere at fortie sandheden, fordi det kan tærer så hårdt på en, at skulle gennem banke snakke det igennem, så man er total smadret hele dagen.
Fordi trods jeg ikke snakker om mine sager, så har jeg jo stadig mine stemmer, nogle gange værre end andre.
Og når mit univers forvandler sig til et mareridt, så er det sidste energi ved at være opslugt og jeg magter ikke mere...
Min noia sidder helt oppe i halsen bare over de mindste lyde, derfor søger jeg tilflugt i mit musik, fordi det føles virkeligt og det giver mig tryghed.
Føler lidt det er som Big Brother huset, men er altid på, uanset hvor og hvornår. Alle kender en og ved hvad jeg tænker. Andre propper tanker ind i hovedet af mig, som gør at jeg ofte skal "genstartes", fordi jeg ikke ved hvad der er op eller ned... ved ikke om jeg er den eneste der udssat for det, men det er møg ubehageligt:-/