fællesskabet kaldet livet
Skrevet af
Jinx73
Jeg har aldrig været god til de sociale med at sidder flere ved en bord og fx hyggesnakke.
Det er intetsigende for mig og allligevel vil jeg gerne kunne. Men jeg føler generelt at mennesker er falske og blot spørger ind til ting fordi de skal/eller det er kutyme at man gør det.
Generelt vil folk gerne tale om deres egne bedrifter og hvor godt det går for dem. Jammen det er jo godt for dem og jeg bliver altid irriteret over at høre på det, men det er jo nok fordi man selv er misundelig over at sådan er det ikke for en selv.
til næste år fylder jeg 40 år og de få venner man har er allerede ved at være godt afsat med børn og eller stor familie som fylde meget hos dem. Så jeg ved godt hvor det bærer hen ad.
Jeg har en meget lille familien hvor vi hellere ikke er tæt og har vores problemer.
Jeg har ikke selv børn og føler at jeg glider udenfor det store fællesskab fordi min omgangskreds nu ikke kan tale om andet end børn.
Jeg har en kærste og vi har været sammen i mange år efterhånden, men hun vil ikke have børn og jeg vil heller ikke. Årsagen til jeg ikke vil tror jeg i bund og grund er fordi jeg ved at det ikke ville kunne fungere økonomisk, inderst inde vil jeg jo nok. Men ved ikke om det fordi jeg frygter ensomhed senere i livet, hvilket jo er meget egoistisk. Tiden er jo også ved at være gået alligevel.
Jeg føler mig udenfor fælleskabet kaldet livet.