Yes!!!:-)
Skrevet af
farmand
Nå, nu må det være på tide at komme med min lille historie. Skrev herinde først på sommeren hvor min depression var i fuld sving, og desværre i nedadgående retning. Efter 6 ugers indlæggelse på Brønderslev Psyk. gik det stille og roligt fremad igen. Aldrig har jeg været så glad for at være indlagt. Pludselig var kravene væk, der var hjælpende hænder og ører, og man opdagede at man ikke var alene om psykiske problemer. Jeg indså at min depression faktisk kun var en lille ting i forhold til noget af det de andre tumlede med. Nå men jeg kom hjem, stille og roligt, og begyndte så småt at foretage de ændringer som personalet og lægen havde fortalt mig var nødvendige. Jeg havde været overbelastet alt, alt for længe.. Og stille og roligt kom jeg tilbage til mit gamle jeg. Sikke en lettelse:-).. Men angsten for tilbagefald var der ofte, men fremskridtene fortsatte.. Og idag er jeg 120% mig selv. Med det mener jeg, at man lærer virkelig noget ved sådan en følelsesmæssigt rollercoaster. Og jeg vælger nu at skrive det her, fordi der er alt, alt for få gode endelser på en depression. Måske skammer folk sig bagefter pga svigt i henhold til familie osv, men vi har ikke selv valgt det.. Havde jeg tydet advarselssignalerne i tide, havde det måske ikke endt med en svær depression, og jeg tror bestemt jeg ser det komme, hvis der skulle være optræk til noget.. Så med det sagt.. Der ER en vej ud.. Vær åben i omfangskredsen om det. Jeg har brugt FB og de små 400 "venner" derinde, og har ikke oplevet andet end velvilje og skulderklap over at være ærlig om min periode, og især her bagefter. Alle kender til det i en eller anden grad, og det er slet ikke så slemt at erkende det, når man først har skrevet første linie. Nåh, ville også bare sprede lidt glæde til Jer herinde. Frisk mod, folkens.. Og Carpe Diem.