Den dag jeg døde..
Skrevet af
gråmand
Det startede for 3-4 år siden, havde egentlig aldrig lagt mærke til om jeg havde det skidt eller godt før dette, men nu havde jeg det skidt helt bestemt skidt. jeg var bange, panikslagen kunne ikke genkende mig selv i denne situation jeg var havnet i.
Er ung, meget ung. Har haft et par kærester, alle sammen nogle søde piger.
Men denne gang var det ikke en kæreste jeg havde været sammen med, det var en prostitueret dame.
Følte jeg kom fra en familie hvor sådan noget selvfølgelig ikke var acceptabelt, nu er jeg ligeglad, alt er lige meget.. for jeg er død.. sådan har jeg det i vertfald.. Ved ikke hva der skete men af en eller anden grund var jeg overbevist om at jeg havde fået hiv, eller aids af hende den prostituereede. snakkede ikke meget nogen om det, gik alene med det, kunne ikke tage en Hiv-test før der var gået minimum 3 måneder for at værre sikker på at jeg ikke var blevet smittet....
Det var de længste måneder i mit liv... Troede jeg i vertfald..
Blev erklæret rask, fejlede ikke noget..
Det var overstået alt sammen, men havde det stadig underligt i hovedet..
Faldt i druk, alkohol hver weekend, og meget hver weekend.
Kunne aldrig huske hvad jeg havde lavet, men tit var det noget på kanten af loven, det var ikke mig, overhovedet ikke sådan jeg ville værre...
Blev ensom, følte mig mere og mere ensom, blev hooked på porno på nettet, det blev til mere og mere.. pludselig var det nærmest hele tiden...
Mødte en pige, begyndte at se hende mere og mere. blev forelsket, vi begyndte at komme sammen, hun var et dejligt menneske.. Jeg var glad igen.. mit liv var godt...
Men noget duede ikke.. Kunne ikke få erektion længere, hverken alene, sammen med hende eller til noget som helst...
Jeg trak sexen ud med løjne og sygdom, i virkeligheden brugte jeg tiden til at rende til læge og blive undersøgt.. jeg fejlede ikke umiddelbart noget, jeg blev sent til Urolog, alt var fint, og fik udskrevet Cialis, (Havde prøvet Viagra) uden held..
Intet virkede, en dag fandt jeg hende med min ven...
Det var sørgeligt, for os alle sammen..
Tiden gik, og jeg gik til psykolog, fik sløvende medicin så jeg nemmere kunne slappe af...
Stoppede psykolog, medicin og læger.. startede i arbejde igen, efter en tid på kontanthjælp. pga psyken.
Har mødt en ny pige snart 14 måneder efter den sidste, hun vil gerne værre sammen med mig.. har brugt et par tusinde på andet erektionsmiddel, men nu har jeg fundet ud af at det heller ikke virker...
Hvordan fortæller man hende at jeg ikke dur til noget.. overvejer selvmord igen, da jeg ikke finder denne tilværelse værdig for en ung mand på 22..
Har det som en "Alpha han" der er blevet smidt ud af hans egen flok.. det hele er Gråt