Min historie

Savn

Skrevet af stilhed

Jeg er flyttet på landet med min sande soulmate. Vi har det dejligste stykke land i en skøn skov, og jeg nyder i fulde drag freden og roen herude - og muligheden for nu at dyrke min egen mad, holde høns og gøre hvad jeg har lyst til uden at bekymre mig for om det generer naboerne. Alligevel bryder jeg ofte sammen, fordi netop freden og roen får alle tankerne frem om alt det der er sket de sidste 4 år. Jeg er blevet pensionist på grund af en kronisk nervesygdom. Jeg har mistet min bedste veninde. Jeg har mistet min onkel til kræft. Tynges efterhånden af en altoverskyggende angst for at miste. Jeg savner inderligt en nogenlunde jævnaldrende ligesindet at skrive med. En nær netveninde, som også mangler en at kunne åbne sig op over for, og som kan sætte sig ind i hvad det vil sige at have ondt i livet. Mangler en at dele både op- og nedture med.