Allways the last one standing
Skrevet af
Anonym
Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan er blevet drillet og mobbet, som når man siger grimme ord til hinanden- men tilgengældt så er der ikke blevet sagt noget og det er næsten værre synes jeg.
Jeg var den der altid var længst nede i hierarkiet.
ALTID valgt sidst til alt der omhandlede lege, blodspil.
Jeg havde ikke noget at skulle ha sagt.
Jeg er ikke blevet skubbet eller slået, men folk har ignoreret mig fuldt ud.
Jeg indordnede mig bare, fordi det var jeg vant til.
Kan huske at jeg og 3 veninder lavede spice girls til et show på skolen, men i sidste øjeblik blev jeg skiftet ud med dronningen i klassen, fordi hun ikke kunne tåle jeg var med og de andre ville hellere have hende, fordi hun var populær.
Sådan har det altid været Jeg havde ingen venner i skolen-ingen venner som var venner med mig, fordi de kunne li mig.
Men så fik jeg venner og vi var en ret stor gruppe- jeg troede vi var venner- men ik helt- jeg var hvert fald ikke ligesom de andre piger.
Vi legede jo også kysselegen i klubben- jeg var med, men ingen ville kysse mig-ingen ville fange mig eller noget.
Som om jeg var giftig og farlig og at man ikke ville rører mig med en ildtang (jeg har set mig selv på billeder fra den gang og jeg VAR en pæn pige)!
Det sluttede så ikke i skolen, men min nabo som var en dreng var også noget af en nar- hvert fald som barn.
En veninde jeg havde tæt på hvor jeg boede og jeg var ofte med i en slags leg hvor vi bare blev bundet til et træ og ja det var legen...
En episode jeg bestemt kan huske er, da jeg kommer ind til ham, fordi vi skulle ha noget at spise og ham og hans ven stod med en nutella mad- spurgte om eg måtte få en med og han kiggede på mig og sagde ja, gav den nutella mad han var i gang med og smurte en ny en til ham selv... jeg tog den og spiste og gik så hjem.
Jeg var ALTID sidst i rækken...
Dog var der ingen der kunne ramme mig når jeg var hjemme, fordi vi altid har været en familie, hvor man havde det godt og ikke kunne drilles.
Tror bestemt noget af alt dette jeg har været i gennem har været en grund til, at min bror og jeg som sammen selvom vi begge var rimelig gamle. Jeg må ha været 12-13 år og min bror 8-9 år.
Det var trygt og jeg følte ingen kunne gøre mig fortræd.
Tror også det er der for jeg er så tryghedssøgende idag- fordi folk har brugt mig som en skraldespand.
HADER den klasse jeg gik i - den har ødelagt så meget inde i mig :-(