Jeg er hans kæreste ..
Skrevet af
Anonym
Min kæreste har fået en depression. Jeg tror at det startede for næsten et år siden, men jeg vidste ikke det var det eller om det er det. Men han ændrede sig, vores forhold ændrede sig hen over sommeren og i efteråret sagde jeg til ham at jeg mente at han godt kunne virke til at have nogle symptomer, men det mente han ikke selv. Nå men nu har han været ved lægen og fået medicin i en måned og startet hos psykolog. Jeg ved at hverken medicin eller psykolog kan trylle. Men jeg kan slet ikke se og mærke at det han får det bedre. Så håber, at han vil gå til læge igen. Det jeg synes er rigtig svært er at han skubber mig væk, ved at han ikke vil snakke ret ofte med mig. Han tager ikke telefonen, han svarer ikke på sms. Så kan der være en dag eller måske to hvor vi har kontakt. Det er påvirker mig meget at jeg ikke kan være tæt på, at jeg bliver afvist. Jeg har svært ved ikke at blive ked af det og frustreret. Vi er jo begge voksne og har store børn, som jo også bliver påvirket af det. Hmm.. ved ikke om jeg for det forklaret ordentligt eller om jeg lyder som en kvinde der ikke fatter en skid. Men det gør jeg, jeg har haft det tæt inde på livet før. Og prøver at gøre det rigtige, men hvad er det rigtige ?? og hvad gør man lige når følelser ikke bare kan proppes ned på et passende sted .. Jeg tænker at det ville være rart at kunne komunikere med andre pårørende :)