Hende som ingen lagde mærke til - part 6
Skrevet af
cecilie123
Flygtige forhold:
I tiden efter jeg havde slået op med Max søgte jeg ret hurtigt efter en ny kæreste, som kunne give mig kærlig og omsorg.. Men jeg oplevede at hver gang, jeg begyndte at få følelser for en fyr/eller han begyndte at udtrykke følelser for mig, måtte jeg ud af det forhold... Det gjorde jeg ved at ignorere smser/mails eller opkald... Eller ved at være ham utro med en anden, hvilket jeg så fortalte ham... Jeg var bange for at vise en ny kæreste tillid.. Samtidig sagde mine tanker mig: "Cecilie gå nu ud af det forhold, han holder jo ikke oprigtigt af dig... Det er der jo ikke nogen, som gør.. Han bruger dig kun, som en nem måde at få sex på"...
Når jeg havde gjort det forbi med den ene, var jeg straks igang med at søge tryghed hos en ny, og sådan kørte det i ring igen og igen...
Katastrofe tanker:
Jeg har altid lidt af angst, men i mine sene teenage år tog mine katastrofe tanker til.. Jeg begyndte, at blive utrolig bange for mørke, og skulle jeg færdes udenfor, mens det var mørkt, havde jeg tit en kniv med eller lignende...
Jeg gik til svømning i en storby ca. 6 km fra min lille landsby... Når jeg skulle cykle hjem fra svømning i vinter perioden, og det var mørkt, var jeg meget bange... For hver lille bakke jeg kørte forbi, var jeg sikker på der gemte sig en voldsmand bag.. Disse cykelture var intet mindre end frygteligt...
Når jeg kunne låne mine forældres bil til at køre i, var jeg også meget angst... Angst for ikke at kunne finde vej og derved køre galt.. (det skete for mig kort tit efter, at jeg fik kørekort) Så hvis jeg f.eks. skulle låne bilen ind til handelsskolen næste morgen, lagde jeg hele natten og var nervøs og angst og gik køreturen igennem i mit hoved igen og igen..
Da jeg senere flyttede for mig selv, tog angsten for alvor fat i mig:
- Jeg havde en vis tid til at nå fra cykelskuret og hen til hoveddøren, ellers ville jeg blive overfaldet.
- Jeg måtte ikke gå på toilet om natten, eller når det var mørkt (mit badeværelse lagde i kælenderen, det hus jeg boede) (så ville jeg blive overfaldet)
- Jeg åbnede ikke døren, hvis jeg ikke vidste, hvem det var. (så ville jeg blive overfaldet)
- Jeg tog ikke tlf., hvis jeg ikke kendte nummeret (så ville jeg blive overfaldet)
- Når jeg gik rundt på gaden (også i dagtimerne) var jeg hele tiden sikker på, at der var nogen, der fulgte efter mig...
- Jeg fik angst anfald, når jeg gik i butikker og skulle stå i kø
Jeg havde mange slemme mareridt, hvor jeg lagde gennembadet af sved i min seng, og ikke turde stå ud af sengen..
Søren:
Nå videre til min historie... Efter en periode hvor jeg var singel og havde mange flygtige forhold, traf jeg Søren...
Jeg vil kort fortælle jer, hvordan jeg traf ham, fordi den historie fortæller lidt om, hvor naiv og godtroende jeg var ift. mænd..
Jeg var på diskotek med nogle veninder... De var på toilet, og jeg sad alene imens... En fyr kom hen til mig og spurgte om jeg kedede mig.. Jeg fortalte ham, at mine veninder var på toilet, og det sagde han at hans kammerat også var... Så vi sad og snakkede lidt... Efter lidt tid kom mine veninder tilbage og også fyrens kammerat, som var Søren... Det endte med at mine veninder og jeg sad og talte med de to fyre resten af aftenen... Da jeg på et tidspunkt ville hjem sagde Søren og hans kammerat, at de kunne køre mig hjem, og det sagde jeg ja til uden at tænke mig om, på trods af at jeg kun havde kendt dem i et par timer... De var dog nogle søde fyre, de kørte mig hjem, og vi udvekslede telefon numre... Efter en periode med skriverier frem og tilbage begyndte Søren og jeg at danne par... Vi var kærester i ca. 1 år, da vi valgte, at vi ville bo sammen.. Vi flyttede sammen, og det gik galt ret hurtigt... Vi havde været weekend kærester før, og det var noget helt andet at skulle leve sammen hver dag... Der var mange ting, som irriterede mig ved ham:
- Han var meget doven
- Han holdt ikke vores aftaler
- Han faldt altid i søvn på sofaen, så jeg altid skulle sove alene...
Men jeg bed det i mig... Langsomt begyndte Søren dog at vise en side af ham, som jeg ikke havde set før... Han havde et voldsomt temperament og kunne springe i luften på et øjeblik... Han gjorde aldrig noget fysisk ved mig, men han kastede med ting og råbte, så jeg blev meget bange... (Denne side af ham, mindede på mange måder om min mors temperament)
Det hele kulminerede en aften, hvor vi var i by.. Vi var begge meget fulde, og jeg kan ikke rigtig huske situationen.. Men Søren var jaloux og sikker på, at jeg havde flirtet med en anden fyr.. Vi skændes og han endte med at true mig fysisk... Jeg sagde, at jeg ville gå hjem, og han løb efter mig og faldt på knæ for mig midt ude på gaden... Jeg sagde nej og gik min vej, mens han lagde på jorden og græd som et lille barn... Denne aften tog jeg en beslutning: jeg ville flytte.. Jeg kunne ikke psykisk holde til hans humørsvingninger.. (jeg havde efterhånden flere rigtige dårlige oplevelser med det)
Dagen efter fortalte jeg ham, at jeg ville flytte, og at jeg ikke ville være kærester mere.. Han tog det ikke særlig pænt... Derefter ringede jeg grædende til min mor og fortalte hende om min beslutning.. Hun svarede dog bare, at jeg skulle slå koldt vand i blodet og give det lidt tid... Jeg blev rigtig ked af endnu engang ikke at få mine forældres støtte... Min veninde hjalp mig med at finde en ny lejlighed meget hurtigt, og mine forældre hjalp dog med at flytte... Det var et rigtig svært brud på mange måder..