Angst - Hjælp
Skrevet af
Phoebe
Jeg er netop faldet over denne side, mens jeg googlede på angst. Jeg håber I vil være venlige mod mig.
Jeg har lige mistet en veninde i dag, som jeg har kendt i over 20 år… Hun mener at jeg har forsømt hende gennem de seneste 5 år, og hun har helt sikkert ret.
Hun begrunder sin beslutning om ikke at ville se mig mere med, at jeg har røvrendt hende for mange gange, fordi jeg har aflyst aftaler, og fordi som hun siger, at jeg selv har en stor del af skylden for, at jeg på mange måder er handlingslammet.
Hun er ikke til at rokke ved, og det gør mig sindssygt ked af det men jeg er også vred, for det har aldrig været min intention at røvrende hende, og jeg troede hun havde forståelse for min situation, men det har hun givetvis ikke.
Min samtale med hende i dag, udløste endnu et angstanfald (ud af mange), og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre… Tårerne triller ned af kinderne mens jeg skriver dette her :’(
Jeg fik tilbage i 2008 en akut blodprop i hjertet som 41 årig. Det var en meget traumatisk oplevelse, ikke mindst fordi jeg var alene med mine børn med ulidelige smerter (jeg kunne ikke tage mig af dem, selvom de var bange) og 112 afviste mig 3 gange, selvom jeg efterfølgende fik oplyst at jeg havde haft samtlige symptomer.
Det var kun fordi min bekymrede store datter ringede min eks op, og han beordrede mig til at tage en taxa, at jeg er i live i dag.
Jeg har lige siden levet med nærmest konstant angst, og kan snart ikke hænge sammen længere. Det er som om ingen forstår hvor slemt jeg har det, og det kan jeg godt forstå, for jeg forsøger at virke ”normal” når jeg er sammen med familie og venner. Jeg har fortalt dem at jeg ikke har det godt, men det er nok svært at se det på mig…
Jeg fik 12 timer hos en psykolog bevilliget i 2009, men jeg følte nærmest at jeg ”gik i søvne” og svarede på hendes spørgsmål, som jeg nu mente var de bedste svar. Hun var glad… hun var jo sikker på, at hun havde hjulpet mig, men jeg tumlede bare videre i min egen lille lukkede verden.
Jeg fik også depressionsmidler i den periode fra min læge, men de hjalp overhovedet ikke, så dem trappede jeg ud af igen.
Så mistede jeg min bolig i 2011 og ringede til min læge med ordene: ”Jeg er så bange for at denne konstante angst og stress, vil give mig tilbagefald i forhold til hjertetilfælde”
Jeg fik ordineret Bromam, og har været ”på” og ”af” lige siden, fordi det jo ikke er sundt i længden med benzodiazepiner.
Hver gang min læge har sagt, at nu syns hun jeg skal stoppe med benzodiazepiner, så er jeg trappet ud, men så har jeg i stedet drukket vin hver aften, for at kunne sove, og det er jo heller ikke skide smart.
Jeg har netop fået en lille lejlighed, og burde være glad og lykkelig, men jeg føler rædsel indeni konstant og er totalt handlingslammet.
Jeg er trappet helt ud af Bromam igen, men det er ulideligt, så nu er jeg begyndt at drikke for meget … igen. Faktisk har jeg lyst til at begynde at drikke allerede om formiddagen, for angsten sidder som en konstant og smertelig trykken for brystet. Det er kun min allersidste opholdelsesdrift, som byder mig først at starte med at drikke om aftenen. Men så kvæler jeg også en hel liter vin, inden jeg finder ro og tumler omkuld… og vågner op til endnu en dag i helvede.
:’(