Mit liv på skinner, eller noget
Skrevet af
Enya
Jeg prøver at skrive mit liv ned. Måske er det ikke så slemt som jeg ind imellem syntes.
Jeg er i dag 51 år. Har fire dejlige børn. Dem kommer jeg tilbage til igen senere.
Da jeg var barn var der desværre mænd der mente at jeg gerne ville "lege" med dem. Der var i alt 3 mænd, de kendte ikke hinanden. 3 isoleret episoder. Det var heldigvis ikke samleje nogen af gangene. Om min mor som jeg boede alene med aldrig opdagede noget? Nej, ikke før den dag politiet hentede min mor og jeg ned på stationen for at kikke billeder. Politiet havde fanget en pædofil mand som havde taget en masse billeder, heri blandt nogle af mig. Hun skulle bevidne at det var hendes datter på billederne. Hun kendte godt manden, han var en god ven af min mor. Ham var gift med en veninde af min mor. Han fik en dom og vi så aldrig ham eller hans hustru igen.
Dengang var der ikke noget der hed psykolog hjælp, så det blev tiet ihjel. Min mor blev gift med verdens dejligste mand lige nogle år før jeg flyttede hjemmefra. Han blev den far jeg aldrig har haft.
Jeg var den type at jeg godt kunne snakke om det med mennesker jeg stolede på, så jeg troede at jeg var "kommet over det".
Blev gift da jeg var 21 år. Som 22 årige fik jeg mit første barn. Hun blev opereret da hun var 2 md. Forsnævring af tolvfingertarmen. Kolik bagefter. Hun var et meget livligt barn. 2 barn ca. 3 år senere. Stille rolig og utrolig nemt dreng. Min daværende mand kunne ikke holde sig til en. Han fik et barn med en anden, hun blev født 5 md. Før vores fældes søn. Vi blev skilt da 8 måneder efter sønnen blev sødt.
Mødte en anden mand som jeg fik tvillinger med ca. 6 år senere, de er født en måned for tidligt. En dreng og en pige. Drengen var meget speciel allerede som meget lille. Vi forældre rendte læger og specialister på dørene, da vi var overbevist om at der var noget galt. Da vores søn var 6 fik vi endelig tjekket ham ordenligt. Han har ADHD og Tourette syndrom begge i svær grad. Deres far og jeg gik fra hinanden. Vi blev enige om at jeg tog de store børn og han beholdt de små. Drengen var meget knyttet til hans far. Det var hårdt men jeg mener ikke at man skiller tvillinger så det blev sådan. Deres far og jeg har altid arbejdet godt om vores børn.
Jeg mødte igen en ny mand, blev gift og er det stadig. Min store datter blev diagnosticeret for 2 år siden, ADHD og OCD. Min datter og svigersøn har to dejlige piger. Den store af pigerne har ADHD. Jeg har støttet dem med hele mit hjerte og været der for dem, alt hvad de havde brug for og gør det selvfølgelig stadig. Min store søn blev diagnosticeret for skizotypisk for 4 år siden og bor i dag i en beskyttet bolig. I mange år var det mig og kun mig der kunne hjælpe ham, han ville ikke have hjælp af andre. Jeg var med til alle samtaler med læger, sagsbehandler osv. Han kunne ikke selv, så jeg var hans talerør så at sige.
Min tvilling datter blev diagnosticeret for ADD og OCD for 2 år siden.
Min ex mand og jeg har rendt læger på dørene for at få hjælp til vores børn. Vi kæmper stadig.
Min mand og jeg havde bygget et firma op og havde 45 ansatte. Vi kørte homeparties. Det gik godt nogle år. Men lige pludselig kunne jeg ikke mere. Kunne ikke tage telefonen og tale med kunderne. Jeg kunne ikke holde homeparties længere. Jeg rystede, havde dårlig mave og var virkelig angst.
Firmaet kørte ikke så godt længere. Jeg gik ned med stress og blev sygemeldt. Alt ramlede ned over mig. Overgrebene kom op til overfladen jeg var angst og var nedtrykt hele tiden.
Så blev min mor syg. Kræft i spiserøret. Hun fik fjernet noget at maven og noget af spiserøret. Hun en helt rask nu.
Min far blev syg. Lungekræft, prostata kræft. Han havde det ok i nogle år. Han døde i år. Det er en stor sorg. Jeg er der for min mor og for ungerne. Jeg har også været der for min far og har kæmpet med, nogen gange mod lægerne. Men han har fred nu.
Jeg er nu også blevet diagnosticeret for ADHD, OCD og social angst. Jeg er desuden lige blevet opereret for diskusprolaps i lænden. Min psykiater og jeg er pt. I gang med at finde den rigtig medicin hvilket åbenbart tager tid. Vi kan ikke finde noget der virker på mig. Så lige nu er livet noget lort. Jeg kan ingenting. Tør ikke handle alene, sover dårligt, græder ofte og får mig ikke taget sammen til at lave noget her hjemme.
Har lige læst mit rodet brev igennem. Man skulle tro jeg havde levet flere liv og ikke kun 51 år.
Hvornår mon der kommer noget held til mig?
Slutter med, Jow, mit liv er lige så pis