hul i sjælen
Skrevet af
Anonym
min historie.
jeg er Datter af en fisker og hjemmegående husmor kaldes det den gang i 1970 helt korrekt maj d. 30. 1970 kom lotte lyhne pedersen til verden.
jeg er den første overlevende datter min mor får ,hun havde fået et par stk tidl som døde...
min søster christina kommer lige i røven på mig 13 måneder er der imellem ,så lidt pause i nogle år i 1976 får min mor og far min søster trine,
Var det skæbnen eller hvad var det, der gjorde mit liv blev som det blev? fødes man uinder en heldig/uheldig stjerne? nogle gør vel?
Jeg gjorde desværre ikke, det jeg husker allertidligst fra min barndom var , at jeg var b ange, bange for min mor, havde lyst til at forsvinde, væk, skrige, højt og forsvinde den tanke står stærkest fra min barndom , et billede som står så stærk er: jeg står ved hoveddøren til vores lejlighed og ryster tør ik gå ind ,men ved det skal jeg, fordi gør jeg ikke det, får jeg først tæsk.. hvis man kan kalde mine første 12 år for barndom så er det starten på mit liv.
....
min mor og far bliver skilt i tror jeg nok 1977 min søster trine er ca 1 år gammel, husker fra tiden sammen med min far han var ikke meget hjemme ,han var her blevet lastoptager på esbjeg havn.
og jeg husker kun brud stykker fra den tid, bla andet passede jeg min søster i vores tremmeseng imens min mor handlede ind jeg har været 3-4 år gammel min søster christina og mig i den tremmeseng det det der huskes bedst....og vi havde agerhøns i baghaven de var så flotte husker jeg , og påfugle havde vi også ...min far gik på jagt ,vi havde en stor hønsehund dengang.
.boede i hus i hjerting...
men vi flytter hele familien uden min far pludselig og aldels rykker vi i et lille rækkehus på baggevej i esbjerg,,tiden der huskes ikke rigtig faktisk enten boede vi der ikke længe og ellers er det fortrængninger måske .
men da jeg går i 2 kl flytter vi til kvaglund jeg tror jeg er ca 8 gammel,
det går dårligt i skolen jeg er indelukket, har få veninder, er en af de elever der næsten er usynlig i en klasse.
Jeg har allerede her skulle passe trine og christina hente dem, og bringe dem i skole, vaske tøj osv for min mor ,hvad hun lavede husker jeg ikke, hvornår jeg i grunden starter med af være den lille voksen derhjemme aner jeg ikke helt , men jeg har absolut ingen errindring omkring godnat historier eller et klap på skulderen, at man var holdt af ,den fornemmelse har jeg aldrig haft jeg har altid været bange for min mor, min far så vi ikke efter skilsmissen fra min mor der gik mange år, jeg skulle blive ca 16-17 år før der var kontakt......
mit mareridt starter for alvor da min mor bliver gravid med min bror født i 1981..
der handler jeg ind, vasker tøj ,afl ungerne i institionerne, henter dem igen , min mor ligger i sengen . det jeg her husker absolut allerbedst er ,jeg kommer fra skole og er gardinerne til soveværelset trukket for så .. puha, så var det med at være så stille det ku lade sig gøre , på liste fødder ind ,fordi det mindste forkert i udtagelse og el handling første til slag med hænder og el bøjle.. av av min røv . jeg er her 10 år gammel...
Min mor er nu gravid med min bror, min moster skal nu passe os ,min mor er indlagt i en periode af hendes graviditet vi er så alle 3 børn hos min moster som har 4 børn noget ældre en os.
der imellem er bent som her er 18 år gammel jeg er 10..
Jeg vågner det er mørkt i rummet vi er i , en dyne er trykket op over hovedet på mig,jeg ligger stille helt stille, noget roder rundt nede imellem mine ben, ved ik hvad der sker og ej heller hvem det er ..lader som om jeg sover tør ik andet er frustreret og bange , næste nat gentager det sig jeg overnatter nemlig på bents værelse min mor er indlagt jo..,bent roder rundt med fingre og tunge ,roder rundt på og alle vegne på mig ,, det er ulækkert husker jeg jeg tænkte hvorfor gør han det? samtidig med han ornanere (.det vidste jeg så ikke, på det tidspunkt her, at det var det han lavede..)
det fortsætter i årevis efter vi er kommet hjem igen .. forsøger at fortælle min hende hvad der forgår , hun mor der vil jeg ikke passes forsøger at fortælle med får en lusing osv
er nød til at korte lidt af . så i meget store træk _ min mor overgiver mig som 13 årig til bent som 15 årig bor vi sammen??? , får barn med ham som 18 årig og flytter fra ham som 22 årig syg i psyken/sjælen .. vores fælles barn er stærkt udviklingshæmmet i dag ...
.. Da jeg første gang i 2003 stod frem for min daværende kæreste og fortalte, at jeg skulle til psykolog pga. sexuel misbrug ,og at han havde fået en dom på 3 års fængsel for pædofili, men( desv var hans årlange misbrug af mig forældet???12 års misbrug? så) , men det kunne bruges lidt aligevel, jeg fortalte jo om varigheden af bents misbrug. af mig i retten
... var min hans kommentar: "hvad skal du det for? Det er sgu da dine forældre, der burde gå til psykolog, når de har kunnet lade sådan noget ske." Han kunne slet ikke forholde sig til, at jeg havde brug for det.min mors kommentar var total tavshed... Da jeg flere år efter konfronterede hende direkte så fik jeg et ordentlig møgfald og fik at vide, at jeg kun var ude på at lave ballade! gad ikke snakke om det? Min mor´s kommentar dengang var også: "TAG dIG SAMMEN tror du, jeg gider igennem det?" Det var som at få en spand kold vand i hovedet. Ikke noget omsorg her eller spørgen ind til, hvordan jeg havde det med det hele...
mit forhold til mænd ligner det jeg beskriver her. Fordi Jeg har haft få kærester igennem mit liv 5 stk er det blevet til i alle tilfælde er det mig der er gået/brudt, forholdene ..mine forhold har desv ik varet ret længe kun et forhold varede ca 4år.., jeg har aldrig boet sammen med en kæreste??
jeg har store psykiske problemer der, tør ik? ved ik ? ??
. Som offer for mange årige sexuelle overgreb har mine grænser været en by i rusland.... grænser?. Jeg lader folk vade ind over mine grænser og har svært ved at sige nej til noget og nogen. Det betød, at selv om jeg havde en kæreste, jeg var glad for, kunne jeg ik sige jeg ik havde lyst men hellere ville sove feks bare..
at jeg min fornemmelse var noget værd,? så når en fyr/mand viste mig interesse, blev min kæreste,,, blev jeg positivt overrasket og tog imod det med kyshånd bare for at få opmærksomhed tror jeg ved et ik helt .... Ikke noget med at tænke over, om det egentlig var en fyr, jeg havde interesse i at kende, det sidder jeg og tænker lige nu måske det er sådan,
Og jeg vælger mange gange de, tror jeg forkerte for mig? Selv om jeg næsten altid har følt lyst ved min sexualitet, har jeg stadig skulle passe på mig selv og ikke lade andre komme ind og se, hvad der var galt med mig Det betød, at jeg aldrig har givet mig selv 100%. Mine behov kom altid i sidste række. Det var mere vigtigt, at manden fik noget ud af det, for så havde jeg gjort et godt job sådan har jeg `følt i kroppen..! Det var som regl søde fyr ,men jeg fik hurtigt sparket dem ud igennem tiden. Jeg tør simpelthen ikke at have dem i mit liv.jeg tænker lidt: Det er for vanskelige at forholde sig til, og der var jo den risiko, at de var så søde, at jeg måske kom til at blotte mig, og så ville de alligevel forlade mig, når de fandt ud af, hvad jeg var for en beskidt person. Så ulogisk tænker min hjerne lige nu, min forige kæreste magtede det ik jo ? han var den første jeg fortæller det til ???
så jeg har været alene siden 2005 til 2007 og igen et kort og dårligt forhold til sidst her fra 2009 til 2010 og ikke haft fast kæreste siden.
Til sidst i mit forige forhold(,ham som jeg fortæller om mit misbrug af mig), havde jeg mere brug for omsorg, nærhed og berøring end sex. Dette forstod min daværende kæreste ikke, og jeg fik svært ved at sige fra, at jeg ikke havde lyst. Han kunne pludselig ikke aflæse mine signaler rigtigt, og jeg fik svært ved at fortælle, hvordan jeg havde det, fordi jeg følte mig afvist. Pludselig reagerer min krop med panik ved tanken
jeg er i dag 43 år gammel, syg med kol, kronisk migrene, samt depression og des lige...
og ja ville ønske jeg kunne få en pension så jeg kan finde ro....det var et lille bid af mit liv .. kram derude til dig fra mig ..