Mit liv som psykisk sårbar. Maria, 50 år.
Skrevet af
Anonym
Mit liv som psykisk sårbar. Maria 50 år, periodisk depression!
!
Jeg har været psykisk sårbar i hele mit liv. !
Jeg var uheldig og voksede op med forældre hvis kærlighedsevne var ringe. Min mor levede med en ubehandlet, narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Hun “medicinerede” sig selv med alkohol. Min forældre levede i et hund-kat ægteskab, og jeg var utryg og bange, når skænderierne brød løs.! Min far havde svært ved at vise kærlighed; han koncentrerede sig mest om sit arbejde.!
!
Da jeg var omkring 12 år gammel begyndte min 19-årige bror at vise tydelige tegn på skizofreni. ! Han truede bl.a. min far med en brødkniv og blev smidt ud hjemmefra. !
Min storesøster fik en fødselspsykose, da jeg var 26 år. Hun fik senere diagnosen skizofreni.! Begge mine søskende får pension. Min bror har det meget dårligt, og han bor på et psykiatrisk plejehjem!
I mit barndomshjem blev både alkoholmisbrug og de psykiske lidelser fortiet. Jeg følte skyld og skam!!
!
Som barn udviklede jeg en ængstelig, evasiv personlighedsforstyrrelse, som jeg først fik
behandling for, da jeg “flygtede” til Nordjylland, da jeg var i starten af 20 ́erne.!
Jeg gik til samtaler ved en meget dygtig psykiater, da jeg var 24-28 år.!
!
Som 40 årig udviklede jeg dystymi som følge af ufrivillig abort af andet barn.!
Da jeg var 43 år, blev jeg kortvarigt indlagt pga en akut belastningsreaktion, og jeg oplevede voldsom panikangst. I de år trivedes jeg slet ikke på job, og jeg var meget stresset.!
Jeg begyndte at tage antidepressiv medicin og har taget det siden - er 50 år i dag.!
I forbindelse med de dårlige arbejdsforhold med stress og dårlig ledelse fik jeg angst.!
Jeg oplevede i 2011 at blive uretmæssigt truet med fyring og led efterfølgende af generaliseret angst i et par år.!
!
Jeg har forsøgt at trappe ud af medicin to gange, henholdsvis i 2009 og 2014, fordi jeg havde det godt, men desværre med tilbagefald. !
I forbindelse med at min mand og jeg i februar fik besked om, at min 13 årige datter skal kæbeopereres, når hun er fuldt udvokset, blev jeg stresset og fik bekymringsangst. !
Denne sommer skal hun desuden udredes mht immundefekt, da hun igennem de sidste par år har været hyppigt plaget af infektioner. Min datters helbred og trivsel ligger mig meget på sinde, og jeg følte mig meget truet af beskeden om kæbeoperation og mulig immundefekt.!
!
Jeg går til behandling ved psykiater og har fået beskeden, at jeg lider af periodisk depression og skal tage medicin mindst 5 år. Det er et hårdt slag! Jeg havde håbet at kunne trappe ud af antidepressiv medicin dette forår - men sådan skulle det altså ikke gå...!
!
Det var en voldsom nedtur for mig dette forår. !
I april og maj var jeg sygemeldt fra mit job som voksenunderviser. Jeg mærkede voldsomme følelser af had og sorg. Stærke, negative følelser fra barndommen og ungdommen. !
Jeg skrev dagbog, hvor jeg kom i kontakt med mig selv fra min pubertet, hvor jeg var et selvudslettende barn. Som teenager følte jeg mig uelsket, ensom og svigtet (og hadefuld).!
Hele mit voksenliv har jeg skrevet dagbog. Jeg har lært, at det er vigtigt at udtrykke sig i stedet for at undertrykke sig selv. !
I forbindelse med det depressive tilbagefald har jeg følt mig værdiløs, som en fiasko...!
Det er svært at være psykisk sårbar. Svært at elske sig selv og hårdt at møde stigmatiserende udtalelser fra andre, eksempelvis at man er svag.!
Der er vigtige grunde til, at mennesker bliver psykisk sårbare. Jeg var ikke heldig. Jeg voksede
ikke op i en sund familie, og det blev min skæbne. Jeg håber at andre kan lære noget af min historie.!
Først og fremmest skal vi elske børnene og tage deres følelser og behov alvorligt.!
Vi skal lære at være følelsesmæssigt intelligente og udvikle os i åbenhed og tillid til hinanden.