I DON'T KNOW THE ANSWARS - gør du?
Skrevet af
LizetteS
Hvornår startede det??? Godt spørgsmål. Hvornår gik teenageproblemerne over og var en depression? Mener du jeg skal kunne svare på det?
Hvad var den udløsende faktor?
Min fars svigt, at han fortalte mig om det uden at lyde som om det var ”a big deal”.
4 års mobning og forfølgelse, eller måske da folk fortalte mig at det var min skyld ingen kunne lide mig.
Da jeg endelig fik venner og blev accepteret og de så blev revet væk fra mig igen, eller da jeg fik af vide det var min skyld jeg ingen venner havde.
Måske en blanding af det hele?
Det var i hvert fald i 7. klasse (13 år gammel) en psykolog frarådet min mor at sende mig i skole, med frygt for jeg ville ende med at gøre seriøs skade på mig selv. Det blev det et faktum, for alle andre end mig, jeg var ikke som de andre – de andre lignede i hvert fald ikke nogen der skulle kæmpe for et smil. De lignede ikke nogen hvor det gjorder ondt at trække vejret. De andre løj sig ikke til en tålelig personlighed. De andre lignede ikke nogen hvor stemmerne styrede hele deres liv og som helst ville fortælle sin familie de skulle låse dørene for de ikke kunne gøre dem ondt om natten.
Jeg ved ikke hvorfor det startede, jeg ved ikke præcis hvornår depressionen blev overhængende farlig for mig, men jeg ved hvornår jeg stoppede med selvmordsforsøg og jeg ved hvornår jeg blev rask og jeg ved helt præcis at den 12. juni 2014 tog jeg det sidste skridt mod frihed – hvornår kommer den frihed så? Er jeg virkelig rask? Eller det bare noget jeg bilder mig selv ind? Ligger den rundt om den næste Lizette katastrofe og lurer? Hvad sker der når det bliver vinter?