Min søn
Skrevet af
Fallen
Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre med mit liv.
Jeg ved dårligt nok hvor jeg skal ende eller begynde. Men ved at jeg har brug for hjælp.
Jeg blev skilt i 2002 efter 21 års ægteskab, han fandt en anden, og flyttede over til hende.
Mine to børn var heldigvis voksne, men tog det meget forskelligt. Min datter har holdt kontakten med sin far, men min søn blev meget vred på ham, men havde det også inden svært med ham.
Mine børn og jeg flyttede i lejlighed og fik det efterhånden rigtigt godt, og i 2004 mødte jeg en mand over nettet, som jeg forelskede mig hovedkuls i. Begge mine børn opfordrede mig til at følge mit hjerte og jeg flyttede sammen med ham i 2005.
Min datter flyttede sammen med sin kæreste, og min søn flyttede på kollegieværelse i haslev.
Min kæreste er sønderjyde, og ville gerne at vi flyttede til Sønderjylland, og dette gjorde vi, med mine børns accept.
Efterfølgende er min datter flyttet til Nordjylland hvor hun bor med sin kæreste og sin datter.
Så min søn blev alene tilbage på Sjælland ,
Og her nærmer jeg mig problemet.
For han har rigtigt mange problemer, han har nok altid været en enspænder, meget introvert, og genert.
Han havde nogle meget svære år i skolen, med mobning og manglende forståelse fra skolen.
For nogle år siden forsøgte han at begå selvmord, og kom efterfølgende på Dianalund et stykke tid. Her har han givet udtryk for en
ufattelig vrede, mest rettet mod sin far, som han mener har svigtet ham gennem mange år. Hans far havde et alkoholproblem, og de havde ikke et godt forhold til hinanden. Hans far havde svært ved at forstå at min søn ikke var som andre, og mente at jeg var overbeskyttende. Hvad jeg måske også var. Men man handler jo ud fra de forudsætninger man har, og tror man gør det bedste.
Så man kan sige at han er blevet svigtet, både fra skolens side, men endnu være, også fra sine forældres.
Efter opholdet på Dianalund, får han en diagnose, Borderline , og får til at begynde med noget medicin og psykolog samtaler.
Medicinen er han holdt op med, siger at det ikke hjælper ham.
Fik også tildelt en støtteperson, som skulle hjælpe ham lidt med det praktiske.
Han kommer en del på et sted med nogen ligestillede, dvs, andre med psykiske problemer, og hjælper dagligt i nogle væresteder hvilket han selv siger han er glad for, men det er jo ikke noget han kan leve af.
Han har været gennem flere nederlag, har været startet på flere uddannelser, og i det hele taget forsøgt at finde sin plads i samfundet. Uden de store resultater.
Igen flere nederlag.
Så i øjeblikket lever han af kontanthjælp,
Han er usigeligt ensom, vil også gerne have en kæreste, men han har ( sikkert på grund af sin sygdom ? ) et noget svært sind, og skræmmer nemt andre væk. Jeg kan jo se på facebook hvordan han i perioder læsser sin vrede af.
På grund af den lange afstand imellem os, har vi ikke set hinanden så tit, han plejer at tilbringe sommer og juleferie herovre, og jeg plejer at besøge ham forår og efterår. Men når vi så endelig har været sammen, så snakker vi rigtigt godt sammen, og har lovet hinanden at altid være ærlige overfor hinanden og stole på hinanden.
Jeg har flere gange tilbudt ham at flytte tilbage til Sjælland, så han i det mindste har mig, men det ønsker han ikke.
Alt dette er ret opslidende at gå med, men ikke det værste.
Det værste kom igår.
Jeg fik en SMS fra ham om at nu fraskriver han os alle sammen, han vil ikke have nogen kontakt hverken til sin søster eller til mig mere.
Og han beder mig respektere hans ønske.
Han har slettet mig på facebook, og svarede ikke da jeg forsøgte at ringe til ham. Til sidst skrev min kæreste en SMS til ham og så ringede han til mig.
Var meget vred og spurgte hvad det var jeg ikke forstod i hans besked. Jeg sagde så til ham at jeg nok skal respektere hans ønske, men at jeg elsker ham og aldrig vil kunne afskrive ham. Han vil altid være min søn, og jeg vil altid være her for ham.
Jeg tilbød igen at flytte over til ham, så han havde mig i nærheden, men det vil han ikke have, han siger at han er voksen, og at han ikke kender os mere.
Nu kommer jeg så til hvorfor jeg henvender mig til jer, jeg er helt stivnet, og har svært ved at få luft. og har svært ved at se hvordan jeg kan hjælpe ham og selv komme videre med mit liv nu.
Det gør så utroligt ondt
Hvad skal jeg gøre???