Min depression
Skrevet af
sorenh
Hej alle på depnet.
Jeg har fået konstateret moderat til svær depression.
Denne sygdom er ubehaglige og følelserne er helt til rotterne, ingen glæde ved sine børn og kone, tanker der kører rundt om hvorfor blev jeg syg.
Det fører mig endnu dybere for det er som om jeg er et falsk menneske uden grænser, jeg kan ikke finde følelser for min kone, jeg elsker hende højt men sygdommen prøver at fortælle mig at jeg ikke er lykkelig, jeg prøver for alt i verden at gemme det for mine børn, det er bare svært når det så ikke lykkes.
Det er typisk den negative tanke om min kone som dræner mig og hun har intet gjort, jeg får bare så dårlig samvittighed og der efter søger jeg tryghed ved min kone men kan intet mærke, syntes det er svært og det er som om det værst om dagen men hen på aften svinder det hen.
Jeg vil dog sige jeg har sagt til min kone at mine følelser er kun rettet i negativ retning og hun stadigvæk støtter mig, det betyder meget for mig at hun gør dette, men forstærker dog den anden tanke om falskhed.
Jeg orker ikke mit arbejde ret længe af gangen.
Det skal siges jeg har været sygemeldt af 2 omgange, første gang 5 ugers varighed - så fik jeg det godt og vibe gyldne igen jobbet, derefter gik der 1 mdr. Så måtte jeg ligge mig syg igen, denne gang i ca 2 mdr. Det hele kørte på skinner og havde fint samt at medicinen virkede, nu er det så galt igen, dog er det mine tanker som frustrere mig dette med at mig og min kone ikke skulle Være sammen kan mærke det dræner mig og har hverken lyst til at spise eller noget andet.
Jeg har haft depression før men at det ikke var nære lignende dette, jeg er broken og fortvivlet, og føler så meget skam, især for min højt elskede kone og mine børn.
Unger - Far elsker jer kan bare ikke rigtig vise det - Undskyld.