Hvorfor nu?
Skrevet af
Lenemåske
Hej, jeg vil prøve kort at fortælle min historie. Jeg har i mange år været alene med mine to drenge som nu er voksne. Min ældste søn har været syg i mange år hvor han ikke har fået den rigtige hjælp. Jeg har prøvet at hjælpe ham så godt jeg kunne og har samtidig forsøgt at hjælpe min yngste søn midt i kaos. Det har været slemt for os alle tre. Nu får min søn endelig rigtig god hjælp og han får det bedre og bedre, og min anden søn har klaret det fint. Jeg er rigtig rigtig glad, men sommetider ryger jeg ned i et hul, det er som om der nu er plads til alle de følelser jeg har undertrykt i flere år, og så får jeg en tudetur over ingenting! Bagefter går det bedre igen, for jeg er jo faktisk rigtig rigtigg lad fordi alting går bedre. Jeg synes selv det er mærkeligt når jeg får mine tudeture og bagefter kan jeg slet ikke forstå hvorfor, men det er nok meget normalt.