Min Depression har dannet rammen om et projekt
Skrevet af
DepBlog
Hej Alle
Jeg vil fortælle om hvordan jeg indtil videre har fået vendt min depression til et projekt meget lig denne side dog uden at gemme historierne væk bag et login så udefra kommende ikke kan se de mange gode og hjælpsomme historier der er herinde.
Jeg startede for lang tid siden med at skrive i et word dokument som kun jeg kunne se, her skrev jeg om alle de tanker og besværligheder jeg dagligt kæmpede med i forbindelse med min depression og havde på daværende tidspunkt ingen idé om at skulle dele det med andre.
Men det gjorde jeg ! Da jeg begyndte at føle bedring oprettede jeg DepBlog.dk som jeg siden har fyldt på med små bider fra min tid med depression indtil nu og generel information omkring depression, hvad det er, Hvad der sker i hjernen når man bliver ramt af en depression og meget mere.
Jeg blogger fortsat og vil helt sikkert anbefale andre at gøre det også, det giver afløb for mange af de tanker med går rundt med inden i sig selv og når man får respons og ved man ikke er alene så er det bare guld værd.
Med venlig hilsen
Michael - Stifter af DepBlog