Hvor blev min glæde af?
Skrevet af
BellsJourney
I juni 2014 var mit liv på sit bedste: jeg var færdig med at læse multimediedesign, jeg var kommet ind på grafisk design som én ud af kun 20 elever og sommerferien stod for døren. Og så var jeg også deprimeret.
Kæresten og en veninde, der læser medicin, hjalp mig med at realisere at jeg havde depression på trods af at der umiddelbart ikke var nogen grund. Alt kørte på skinner og jeg burde være glad og spændt, men det skete bare ikke.
Jeg endte med at rende rundt i et halvt år og vente på at det gik væk i troen om at det ville forsvinde af sig selv. Min hjerne blev ved med at bilde mig ind, at det ikke var vigtigt nok og at andre havde det værre end mig.
Efter et selvdestruktivt sammenbrud og en snak med en dame fra Livslinjen tog jeg mig endelig sammen og gik til lægen. Jeg fik medicin og det har siden holdt mig kørende. Jeg kæmper stadig med at overvinde depressionen, da jeg fortsat er sårbar i stressede perioder, men jeg håber på at jeg kan stoppe med medicinen i slutningen af 2015.
Der er mange, som ikke forstår at jeg er depressiv, fordi der er så mange gode ting i mit liv. Jeg har også svært ved at finde mening i det, men depression kan ramme alle og giver ikke altid mening. Jeg kæmper fortsat mod galskaben, og vil minde dem, der læser det her, om det samme som damen fra Livslinjen fortalte mig: du fortjener at være glad.