JustB or not to be...
Skrevet af
Anonym
Angst, depression, BED, Selvmordstanker er de etiketter, der kastes efter mig.
Min egen etiket til mig selv: Værdiløs...
30 år.
Et mishandlet barn.
Opvokset i en dysfunktionel familie, hvor alkohol og psykisk terror var to konstante elementer.
Nyligt forældreløs.
Gift, mor til 2, Storesøster til 3 og har levet mit facade-liv hele livet.
Har altid været i stand til at "tage mig sammen" og "været stærk", når mørket tog over i mit sind.
Har altid levet et dobbeltliv - rask og god udadtil og det syge inden i.
Men en uge før min mor døde, kom panikanfald #3 - og da hun døde, faldt min verden sammen.
Jeg kan ikke passe mit arbejde. Være sammen med andre mennesker - kun mine nærmeste... og til tider ikke engang dem. Jeg er ikke længere rask og god udadtil. Og nu har andre opdaget, at jeg er syg. På et langt højere niveau, end bare sorg. Og som om det ikke er slemt nok, at JEG ved, at jeg er syg... nu kan jeg ikke skjule det længere!
Og så spiser jeg. Og spiser og spiser. Og har brugt flere tusinde kroner på Mc.Donald's de sidste tre måneder. Og kager, chips, chokolade, brød osv.
Jeg har altid vidst, at jeg er forkert oppe i hovedet.
Min overlevelses-strategi har været at benægte.
Lade som ingenting. Så jeg ikke skulle tænke på det.
Men nu er jeg tvunget ud i fordømmelsens lys, og jeg kan mærke omverdens dømmende blikke. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal blive rigtig igen - i det mindste bare udadtil...