Ham der svigter
Skrevet af
NiklasRB
Hej jeg hedder Niklas og det er første gang jeg fortæller om min situation sort på hvidt.
Jeg er pårørende og det er min kæreste der er syg.
Pt ved vi ikke mere end at det ligger mellem en mellem-svær depression men der kan måske være mere.
Hun er pt i starten af et behandlings forløb hvor hun skal komme 3 dage i ugen her i starten.
Historien startede for 3 måneder siden og fra før det.
Inden vi startede med at date havde hun haft en periode med depression men der kom ikke nogle behandling og den blev sat lidt på pause og lagt skal hen over, da der ikke var tid eller omsorg til det det.
Efter vi startede med at komme sammen blev denne historie talt om og jeg har lært mere om depression ved bare at høre hende fortælle, læse bøger og se klip om det for at bedre kunne forstå.
Min historie her startede for 5 måneder siden da jeg blev udsendt til Mali, Afrika.
Vi vidste det et år forinden og talte meget om det og hvordan det ville påvirke os men der var, så vidt jeg ved, ingen af os der tænkte på depression som en af de ting der kunne ske.
Det gik okay i starten men en hændelse mellem min kæreste og hendes veninde knuste skalden den havde lagt så længe og hun gik ned. I perioden efter forsøgte hun at balancer sin sygdom, skole og arbejde alt sammen alene da jeg min mission ikke slutter før febuar.
Men heldigvis er hun nu gået med til at sygemelde sig fra skole og arbejde og nu kan gå i behandling og kun tænke på sig selv og hendes helbred.
Dog er jeg den værste kæreste i verden føler jeg for jeg er der ikke. Jeg kan ikke tage tidligere hjem da jeg vil midste arbejde og det ville knække mig ikke at afslutte min opgave rigtig.
Men samtidig føler jeg at jeg ikke fortjener hende da jeg ikke ofre det hele og bare er der.
Niklas