Er det ham eller mig der er skør i hovedet..?
Skrevet af
Redlady44
Jeg lever på 5 år I et særdeles ukontrolleret forhold. Hele forholdet har været sygt 14 dage inde I forholdet.
Vi er midt I livet, 45 0g 50 år..... Vi flyttede sammen efter et år. (Han spurgte mig om jeg ville flytte til ham)
De her famøse 14 dage inde I forholdet, opdagede jeg at han havde set porno på MIN pc I MIT hjem. Jeg konfronterede ham allerede dengang og hans svar var: " og hvad så, derfor elsker jeg dig alligevel". Mit sind ændrede sig fuldkommen siden da, jeg begyndte at lede/kigge efter enhver ting der kunne forbindes med svigt. Jeg holdt imidlertidig alle ting indeni mig, både fordi det var så nyt, men også fordi jeg tænkte det var indbildning det hele. Selvfølgelig blev jeg overmandet af div. situationer med aftaler der ikke blev holdt. En invitation til hans hjem, da jeg dukkede op var lejligheden helt blå af pc skærm, døren blev aldrig åbnet og tlf ikke taget.... det kan tælles på mange hænder hvor ofte den tlf ikke er blevet taget. Min kæreste er alkoliker og hashmisbruger, det eskalerer bare fra dag til dag og det har det gjort I hele perioden. Da jeg mødte ham vidste jeg godt han måske drak lidt meget, men ikke at det var SÅ meget. Jamen altså når jeg kigger I bakspejlet, HVAD jeg ikke har fundet mig I. Selvom vi har været ude sammen og skal følges hjem, forsvinder han... porno en masse på hans pc, tlf mv..... BON-BON p-billet I vores fælles bil, på en dag han sku være på arbejde, da jeg konfronterer ham, må det være mig der har kørt en veninde og jeg har glemt det. Hårnåle I håndvasken, selvom jeg ikke burger dem,- de må komme fra vaskeriet... sjovt de ikke er der efter det er påpeget... ligeledes med sorte hår... jeg er lys... fandt en pakke Viagra, som han påstår er over 8 år gamle og som han ik ku tale.. okay hvor for har man så taget 5 af dem..? Hver gang har jeg konfronteret og det hele er blevet skudt I skoene med at det er mig der ser syner. Jeg flyttede 10 gange sidste år... men flytter hver gang hjem igen, da vi har hund sammen ( eller er det bare en lam undskyldning)Hver gang har der været fremmede trusser eller t-shirts han bilder mig ind vi har kæbt på ferie sammen. Jeg er kronisk syg, er I omskoling og har altid været på arb. markedet. Min "kæreste" arb også fuld tid, så på trods af sit misbrug formår han at passe sit arb. Han drikker hver dag et par timer efter job... det giver ikke plads til så meget andet I hverdagene. Jeg star for stort set alt det praktiske inde I huset...haven må jeg ikke røre. Når jeg selv drikker, bliver jeg plørefuld, pga den stærke medicin jeg får, faktisk kan jeg slet ikke tale det, gud ved om jeg gør det med vilje så jeg ser min egen ret til at flippe helt ud på ham... Jeg flipper fuldstændigt ud, og hopper på ham fysisk, kalder ham alverdens ubehageligheder jeg kan komme I tanke om. Een gang hentede politiet mig.... jeg bad selv om at komme med... jeg kan som regel ikke huske når de her overfald sker og jeg kan ikke huske hvad der bliver sagt, så jeg optager hvad der sker, ligesom jeg optager hvad der foregår når jeg ikke er hjemme. Der blir set meget porno, når jeg ikke er hjemme... han tager endda hjem fra sit arbejde for at se porno. Vores sexliv er minimalt og har hele tiden været det.... vi har aldrig haft "make up" sex, ligget I sengen hele dagen, vi putter aldrig eller bare ligger op af hinanden. I kraft af at jeg arbejder nogle gange om natten og optager hvad der sker, kan jeg jo høre at han luver om hvornår han er kommet hjem.... bare det om han har gået med hunden lyver han om. Rent social har vi intet foretaget os sammen I nu snart 2 år.Jeg kan ikke holde ud at være I hans nærhed, han glor langt efter unge piger, og det da ok... men ALLE der møder hans vej...?? Jeg er stoppet med at glo I tlf.... holdt op med at ville med ham nogen steder og hvis vi mødes tilfældigt er det I hver sin ende af lokalet... Hvis han beder mig møde med på hans arbejde, taker jeg den dag idag nej, fordi han ignorerer mig og snerrrer af mig hvis jeg taler til ham. Han er total åben, sød og rar overfor andre, men ikke overfor mig... Jeg forstår det jo godt, for jeg er jo en pestilens. Vi havde en tur her I weekenden, hvor jeg igen kom skidefuld hjem og overfaldt ham... Til hver dag er jeg sød og ordentlig. Hele min hverdag handler om ham, hvad laver han, hvor er han, hvad mente han med det han sagde igår, sig mig engang sagde han ikke at... jeg kan dårligt tage tøj på om morgenen og komme af sted. Al netværk og sociale relationer er væk, de er da dødtrætte af at høre på mig og det er vel til at forstå. Jeg har aldrig været jaloux I hele mit liv og jeg ved egentlig heller ikke om det er det jeg er.... vil jeg ikke bare tage ham med bukserne need.....
Jeg har ikke de store erfaringer med parforhold, men jeg ved da at man kan dele alt med den man lever sammen med. Jeg var så tæt på at tage på psykiatrisk skadestue, jeg fornemmer virkelig jeg er ved at miste forstanden. I forvejen har jeg mistet alt hvad der er mit, mit selvværd, min selvtillid, egne meninger og holdninger. Jeg har prøvet at sætte mig ind I psykopater, narcissister etc. men sys det er svært at sætte en label på noget her. Er det mig der er syg her, skal jeg finde noget hjælp, skal jeg bryde ud af det her løgn og lort... han siger jo det er mig der lyver...Eller er det I virkeligheden ham der manipulerer rundt med mig? Aaaaaaalt er et problem, ligefra aftensmad til hvad og hvor meget hunden skal æde... En kvinde fra min klasse sagde til mig jeg var skør I hovedet.... det tog jeg meget alvorligt og har ikke været der siden... det kom helt uprovokeret, derrfor disse tanker.
Hvad ville du gøre her..?