Tilbage efter lang tid- og i dag er en øv dag!
Skrevet af
Desiree
Det er længe siden jeg har været logget ind på depnet- måske en to-tre år siden. Dengang kæmpede jeg med stress, angst og depression ifm speciale skrivning. Jeg kom dog i mål og i dag er det præcis 2 år siden jeg afleverede mit speciale på RUC - som senere blev bedømt til et 10 tal. Jeg var ovenud lykkelig, og var sikker på at nu skulle jeg til at leve livet - men her to år efter må jeg sande at det ikke er gået som jeg troede det ville.
Jeg søger stadig job - har ikke været i lønnet beskæftigelse siden jeg dimitterede - kun 2 x virksomhedspraktik- og den udløber om 14 dage..... Jeg har været glad for den erfaring jeg har fået, men har ikke lyst til at blive hvor jeg er - da det er en utryg og stressende arbejdsplads (bo- og behandlingssted for borgere med dobbelt diagnoser)- tror desuden heller ikke der er plads i budgettet til at ansætte mig-så jeg må søge videre.
Mine dagpenge udløber om ca. 8 uger og så skal jeg på kontanthjælp - Yay! NOT!
Har været til et par jobsamtaler i løbet af de to ar - men er altid blevet sorteret fra i sidste ende :(
Desuden så overgår min kæmpe studiegæld til inddrivelse hos Skat efter sommerferien - jeg kan ikke betale da jeg ikke har noget job, og så overdrager Udbetaling Danmark inddrivelsen til Skat :(
Har forsøgt at holde humøret oppe, og gøre andre ting - date mænd - men de har også valgt mig fra - af den ene eller anden grund - ham jeg datede sidst, og som jeg var begyndt at blive glad for og ville give det en chance, dumpede mig over facebook besked og jeg forstår stadig ikke helt hvad hans undskyldning var: han vidste ikke selv hvad han ville, og pludselig var han klar til det hele - men åbenbart ikke med mig for nu har han en anden kæreste - godt nok i udlandet (han bor her i DK og hun i Balkan området)- men hun er åbenbart et bedre valg end mig.
Jeg har været på andre dates, men så ebber kontakten ud, og gider ikke satse på en mand der kun skriver en gang hver 3-4 uge og spørger en ud- Ikke fordi vi skal sidde lårene af hinanden - men kommunikation et par gange om ugen ville da være dejligt - ikke at jeg forventer det hver dag......
I dag er bare en øv dag og mine følelser sidder lidt udenpå tøjet idag - snart 39 år, arbejdsløs, dybt forgældet, minus mand (og børn) og i dag synes livet uoverskueligt.
Hver gang jeg kogger på Facebook eller LinkedIn så ser jeg successhistorier: andre har fået nyt (fagrelevant) arbejde, er blevet forældre, har fået købt hus/lejlighed, skal ud og rejse med kærester osv...... en eller anden skyd mig!