Familielivet er svært m stress og depression
Skrevet af
MamaKarma
Mor til 2 børn på 4 og 6 år.
Min historie som psykisk sårbar er i hovedtræk:
Fik ny chef, der chikanerede mig, så jeg fik stress. Kort efter fandt jeg ud af at jeg var gravid med den yngste. Kæmpede for længe med chefen og stressen, som endte i en akut sygemelding. Hjemme i stuen udviklede stressen sig straks til en depression (den første). Min mand forstod det ikke, og fik ikke hjulpet mig selvom jeg bad ham hjælpe mig med at huske at spise og evt. komme ud at gå i lyset. Graviditeten var måske min redning, for 2 uger før termin lettede depressionstågen. Da havde jeg gloet ind i en væg i ca. 2 mdr. med tankemylder.
Jeg var straks forelsket i mit nyfødte barn og kunne lægge alle dårlige oplevelser med chef og arbejde bag mig.
Min nyfødte fik kolik. Mangel på søvn og livet med en utilfreds baby gjorde, at jeg fik en efterfødselsreaktion/depression efter ca. 4 mdr. Nattesøvnen blev afbrudt i 1,5 år. Babyvræl og depression tog hårdt på parforholdet og mit ældste barn.
I årene der er gået har min mand og jeg oplevet, at vores børn er udfordrende og svære at håndtere. Samtidig er jeg røget ind og ud af en depressionslignende tilstand og det er svært at sige om børnenes adfærd skyldes min "sygdom" eller den bliver aktiveret af deres adfærd. Sikkert både og.
I dag plages jeg af skyldfølelse overfor mine børn, vrede overfor min mand, fordi han ikke gjorde mere for at forebygge at jeg kom så langt ud og at han ikke tog vare på udviklingen af vores ufødte barn, fx ved at sikre sig at jeg fik noget at spise. Vi er ikke blevet skilt, fordi vi har et fornuftigt partnerskab ift. at få familielivet til at fungere mens børnene er små. Jeg håber at vi klarer den som par.
Når jeg synes mine børn ser grimme ud, så ved jeg at det er depressionen der taler og prøver at ignorere det.