Dårlig samvittighed
Skrevet af
katinkat
Min kæreste lider af angst, pga alt alt for mange svigt i hans barndom og gennem hans ungdom. Han drikker for at dulme angsten, men begge dele er blevet så slemt nu at han intet kan kontrolere. Han lyver om at drikke og hans humør svinger, så jeg aldrig ved hvordan han har det. Det gør mig så inderligt ked af det at jeg ikke kan hjælpe ham og jeg frygter at vi aldrig for det familieliv vi drømmer om. Jeg frygter at jeg i sidste ende er nødt til at forlade ham og det har jeg ikke lys til. Jeg elsker ham. Meget, meget højt og jeg vil så gerne hjælpe ham til at få det bedre, så han kan blive den dejlige, stærke og fantastiske mand jeg ved han er.
Men det er svært. For jeg har svært ved at overskue hans sygdom. Jeg bliver ked af det, trækker mig ind i mig selv og opgiver. Jeg passer mit arbejde og er glad når jeg er der, men hjemme flyder rodet og jeg magter knap nok at sætte en vask over. Jeg kan ikke rumme noget som helst, så jeg ligger bare og ser fjernsyn og venter på at jeg skal i seng. Nogen gange går jeg meget tidligt i seng, fordi jeg har svært ved at falde i søvn og også oftes vågner flere gange i løbet af natten. Tankerne løber bare løbsk, plus dårlig samvittighed over ikke at holde vores hjem rent og pænt, dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe ham, dårlig samvittighed over sygedage på jobbet, dårlig samvittighed over ikke at kunne overskue at besøge min mor og far. Bare en masse dårlig samvittighed og masser af mylder inde i hovedet.